Vil du arbejde med administrative opgaver relateret til de videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner i et fagligt stærkt kontor, hvor vi løfter i flok? Så har vi en spændende og udviklende stilling til dig i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Om stillingen Du bliver en vigtig del af vores juridiske kontor, hvor du bistår dine kollegaer i det daglige arbejde. Stillingen giver dig mulighed for at blive en del af et fagligt miljø, hvor du sammen med kontorets anden kontorfunktionær bidrager til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen. Du får en central rolle i at understøtte kontorets daglige drift gennem en bred vifte af administrative opgaver.
Dine primære opgaver vil bestå af:
- Administrative opgaver f.eks. ifm. møder og lignende
- Bistand ifm. udarbejdelse af bekendtgørelser
- Bistå ved aktindsigtsforespørgsler, klage- og tilsynssager og henvendelser fra borgere og uddannelsesinstitutioner
- Journalisering, informationssøgning og understøttelse af sagsbehandlingen.
Om dig Vi forestiller os, at du:
- Trives i en understøttende rolle og er vant at samarbejde med forskellige faggrupper
- Har forståelse for juridisk sprog og offentlig sagsbehandling – så du kan bistå i arbejdet med aktindsigt, klager, borgerhenvendelser og bekendtgørelser
- Har talforståelse og kan arbejde med Excel
- Har gode samarbejdsevner, og kan bevare det gode humør, også selvom vi har travlt.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse, f.eks. en kontoruddannelse, en professionsbachelor i offentlig administration eller lignende– der giver dig den nødvendige forståelse for sagsgange og forvaltning
- Har erfaring med administrative opgaver og arbejder struktureret og detaljeorienteret – opgaverne kræver en præcis dokumentation og opfølgning
- Har gode skriftlige formidlingsevner
- Kan arbejde med tal og har erfaring med Excel.
- Kendskab til sagsbehandlingssystemer, fx F2 eller andet ESDH-system er en fordel, men ikke en nødvendighed, da du vil få en grundig oplæring ud fra dine kompetencer.
Om kontoret Du bliver en del af det juridiske kontor med cirka 20 medarbejdere, hvor størstedelen er jurister, en kontorfunktionær og 3 studenter. Vi har ansvaret for en bred vifte af juridiske opgaver, der understøtter hele styrelsens arbejde.
Skal du være med til at forme fremtiden? Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Hos os bliver du en del af en kultur med høj faglighed og stærk samarbejdskultur. Vi sætter studerende, forskere og borgere i centrum for arbejdet og er ambitiøse på egne og uddannelses- og forskningssektorens vegne.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bente Olsen på telefonnummer 72318855 eller på e-mail bo@ufm.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du på et hvert tidspunkt i ansættelsen kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Søg stillingen Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside
www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning
senest søndag 10. august 2025. Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 33 og anden samtalerunde i uge 34. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedsanalyse. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.
#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen