Vil du være med til at sætte retning på både forretnings- og organisationsudviklingen i Fagområde Virksomheder i Styring og Proces? Trives du i et fagligt stærkt miljø, hvor ledelse er i fokus og hvor samarbejde med interessenterne og inddragelse af medarbejdere står højt på dagsordenen? Så er du måske den nye kontorchef for Styring- og Proces i Fagområde Virksomheder. Ansvarsområde og opgaver Som kontorchef for Styring og Proces bliver din primære opgave at understøtte en overordnet strategi, styring, drift og opfølgning på vores opgaveløsning i Virksomheder i samspil med Fagområdets ledergruppe.
Der ligger derudover en lang række opgaver indenfor inddrivelsesprocesser, koordinering af tværgående samarbejde og partnerskaber og kvalitetssikring, hvor kontoret også har en central rolle.
Da Styring og Proces er indgangen til Fagområde Virksomheder for den øvrige organisation, så er det afgørende for succes, at du kan skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer, både til lederne internt i Virksomheder og til Fagområdets interne og eksterne samarbejdspartnere.
Du refererer direkte til Virksomheders underdirektør og får ledelsesansvar for 16 faglig dygtige medarbejdere, som er beskæftiget med bl.a. produktions-, proces- og projektstyring samt ledelsesunderstøttende opgaver.
Styringsprofil med stærke relationelle kompetencer Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med produktionsstyring og opfølgning på komplekse problemstillinger inden for rammerne af en offentlig forvaltning
- Har erfaring med at agere på et driftsfagligt og juridisk område med henblik på at understøtte det samlede fagområde i afdækningen af problemstillinger
- Er i stand til at bidrage til arbejdet med strategier for Virksomheder og ikke mindst omsætte disse i praksis både internt i kontoret, men også på tværs af Fagområdet.
- Kan kommunikere klart og tydeligt
- Kan skabe stærke relationer til lederne i Fagområdet og samarbejdspartnere både i og uden for organisationen
- Er en dygtig og engageret personaleleder, der har fokus på udvikling, resultater og trivsel.
- Har blik for værdikædesammenhænge
- Har en skarp pen og evner at lave skriftlige fremstillinger og notater
- Evner at se både detaljer og sammenhænge i skriftlige forelæggelser
Din baggrund Det vil være en fordel, at du kendskab til inddrivelsesopgaven – gerne suppleret med praktisk erfaring med de opgaver, der er placeret i Styring og Proces i Virksomheder. Det vil også være en fordel, at du har erfaring fra en tilsvarende stor organisation med mangeartede opgaver.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være en samfundsvidenskabelig uddannelse som fx cand.jur., cand.scient.pol., en skatte- eller forvaltningsmæssig uddannelse eller anden tilsvarende relevant uddannelse suppleret med relevant lederuddannelse. Du kan også have opnået tilsvarende relevante kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde.
Om os Gældsstyrelsen er en styrelse under Skatteministeriet og vores opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler deres gæld til det offentlige. Vi er ca. 1.600 medarbejdere fordelt på 8 lokationer og 4 specialiserede fagområder, hvoraf du bliver en del af Fagområde Virksomheder.
Virksomheder beskæftiger ca. 330 medarbejdere fordelt på fire forskellige lokationer rundt i landet.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest d. 15. juni 2025.
Vi forventer at holde samtaler løbende. For ansøgere der går videre i processen indgår en personprofilanalyse samt en logisk test som en del af rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Ulrik Pedersen på telefon 72 38 84 44.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer samt straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse. Ansættelse vil ske pr. 01. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Dit arbejdssted bliver Teglgårdparken 99, 5500 Middelfart.
Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.