Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt kontor, der sætter rammerne for personaleområdet i hele Skatteministeriets koncern? Har du indgående kendskab til det kollektive område og blik for både detaljen og de strategiske linjer? Så er du måske vores nye kontorchef for Overenskomster og Politikker. Et ledelsesansvar med stor rækkevidde Som kontorchef får du ansvar for ledelsen af et engageret og specialiseret kontor, der arbejder med overenskomstfortolkning, personalepolitikker og strategiske retningslinjer på personaleområdet på tværs af Skatteministeriets koncern. Kontoret har en central rolle i forhold til at sikre ensartede og professionelle rammer for området – med stor synlighed og betydning for både departement og styrelser.
Dine opgaver som kontorchef Du vil få det faglige og personalemæssige ansvar for kontorets opgaver, som bl.a. omfatter:
- Strategisk ledelse og prioritering af kontorets opgaveportefølje
- Fortolkning og implementering af statens overenskomster
- Udvikling og vedligeholdelse af koncernfælles personalepolitikker og retningslinjer
- Dialog og forhandlinger med de faglige organisationer
- Håndtering af komplekse fortolknings- og indsigelsessager
- Understøttelse af direktionen med beslutningsoplæg, analyser og notater
- Ledelse af kontorets medarbejdere og bidrag til en stærk samarbejdskultur og faglig udvikling
Vi tilbyder et stærkt fællesskab på en af Danmarks største HR-arbejdspladser Du kan se frem til at blive en del af et ambitiøst, engageret og tillidsbaseret fællesskab, hvor dine lederkolleger står i spidsen for hver deres specialist område. Arbejdsmiljøet er præget af tæt samarbejde på tværs af kontorer og i ledergruppen og viljen til at lykkes sammen. Kulturen i kontoret er båret af høj faglighed og en uformel humoristisk omgangstone, og vores sammenhold og fællesskab er en vigtig medspiller især i de perioder, hvor vi har ekstra travlt.
Din profil Du har solid erfaring med kollektiv arbejdsret og forhandling på det statslige område, og er vant til at navigere i krydsfeltet mellem politik, jura og drift. Du har blik for balancen mellem strategiske mål og operationelle hensyn, og du evner at prioritere og sætte retning i en travl hverdag.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med ledelse af faglige specialister
- Har indgående kendskab til statens overenskomster, regler og forhandlinger
- Har en relevant akademisk uddannelse
- Er en stærk formidler og analytiker, der kan omsætte komplekse regler til klare beslutningsoplæg
- Har gode samarbejdsevner og politisk tæft
Kontoret Overenskomster og Politikker Du bliver en del af kontoret Overenskomster og Politikker. Vi supporterer hele Skatteministeriets koncern med en lang række opgaver inden for bl.a. overenskomstfortolkning og -implementering samt udarbejdelse af og vejledning om personalepolitikker og -retningslinjer.
Kontoret er kendetegnet ved høj faglighed, stort engagement og et godt arbejdsmiljø med fokus på sparring og samarbejde på tværs. Vi har høje ambitioner for vores opgaver, som vi løser i fleksible rammer med plads til humor og læring.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning og CV bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 5. juni. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt underdirektør Anna Parrella på 72 37 31 48.
Der kan indgå en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Inden ansættelse indhentes der straffeattest. Vi forventer ansættelse pr. 1. november 2025 eller efter aftale.
Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til kongen.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.
Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.