Kontorassistent til Hørecenter Sjælland

fuldtid
Kontorassistent til Hørecenter Sjælland
  • Region Sjælland
  • Lykkebækvej 12, 4600 Køge

Trives du med direkte patient/borgerkontakt? kan du lide administrative opgaver?

Så er du måske vores nye kollega.

Vi leder efter en kontorassistent, der har lyst til at bistå med den daglige pasning af vores reception, hvor patienterne melder deres ankomst til de forskellige undersøgelser der foregår i Hørecenter Sjælland. Der er også enkelte andre administrative opgaver du kan blive inddraget i.

Vores patientkategorier spænder vidt og vi har patienter i alle aldre, både de nyfødte og de ældre borgere. Der for skal du være rummelig og rolig, hjælpsom og smilende, imødekommende men også bestemt.

I afdelingen er vi et stort team bestående af audiologiassistenter, audiologer, audiologopæder, læger, lægesekretærer, ingeniører, øreprop teknikere og lagermedarbejdere.

Du vil organisatorisk høre til lægesekretærgruppen og derfor referere til den sundhedsadministrative leder.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, men vi er fleksible omkring andre ønsker i forhold til timeantal.

Det er en fordel hvis du:

  • Har kendskab til sundhedsvæsenet
  • Har kendskab til sundhedsplatformen
  • Kan arbejde selvstændigt og fleksibelt
  • Er god til at prioritere dine arbejdsopgaver
  • Trives i en til tider hektisk hverdag
  • Har gode IT-kundskaber og erfaring med Office pakken

Vi tilbyder

  • Engagerede og søde kollegaer
  • Uformel og afslappet omgangstone på tværs af faggrupper
  • God introduktion til arbejdsopgaverne
  • Dage der aldrig er ens

Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Bettina Mattsson på mail: bema@regionsjaelland.dk eller tlf. 47329660.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind