Hos Nordsjællands Brandvæsen opretter vi en ny stabsfunktion, der samler og styrker vores indsats inden for HR, kommunikation, arbejdsmiljø og organisatorisk udvikling. Formålet er at styrke en organisation, der arbejder sammen om fælles mål og har et stærkt fællesskab for både deltids- og fuldtidsmedarbejdere samt en tydelig sammenhængskraft på tværs.
Lige nu søger vi to konsulenter, der brænder for at arbejde med mennesker, og som har lyst til at bidrage med deres erfaring, idéer og energi til både at forme deres egne roller og være med til at sætte retningen for den nye stab.
Du bliver en del af et team, der, foruden dig selv, tæller to kolleger. Teamet får til opgave at arbejde tæt sammen med ledelsen og kolleger på tværs af organisationen for at sikre trivsel, engagement og udvikling. Vi tror på, at åben dialog, stærk faglighed og en klar fælles retning er nøglen til at lykkes med vores ambition om at være en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække dygtige medarbejdere og ledere – både nu og i fremtiden.
Selvom stabsfunktionen er ny, er den en del af en etableret og veldrevet organisation med dygtige kolleger, stærke fagmiljøer og en klar opgaveportefølje. Du træder altså ikke ind i det vilde vesten – men i en organisation med orden og ambitioner, hvor du får mulighed for at præge og videreudvikle et område, som vi opruster betydeligt på.
Du bliver en del af en funktion, der skal understøtte hele organisationen – og derfor er din evne til at skabe tillid, følgeskab og begejstring helt central for at få succes i jobbet. Vi lægger stor vægt på, at du er et menneske, som er et naturligt samlingspunkt for dine kolleger og én, de gerne vil samarbejde med – og så er det mindre vigtigt for os, hvilken baggrund du kommer med.
Vægtningen af de personlige egenskaber er også en af grundene til, at vi ikke har fastlagt titler eller opgavedeling i staben på forhånd. Vi tror i stedet på, at de rette mennesker og deres kompetencer skal være med til at definere stillingerne. Derfor ser vi gerne, at du i din ansøgning byder ind med, hvilke opgaver, kompetencer og personlige egenskaber du ser dig selv bringe i spil hos os.
Vi søger dig, som:
· Har personlig gennemslagskraft, naturlig autoritet og indtager rollen som betroet sparringspartner med troværdighed og overblik
· Har empati, dømmekraft og social forståelse – og formår at skabe tillidsfulde relationer og dialog på tværs af organisationen
· Er idérig, formidlingsstærk og motiverende og kan engagere både ledelse og medarbejdere i fælles retning og løsninger
· Er forandringsparat og proaktiv og tør tage ansvar og stå ved dine faglige vurderinger
· Har et veludviklet helhedssyn, men samtidig blik for detaljerne
· Har en positiv og imødekommende indstilling til mennesker og opgaver
· Gerne har en beredskabsfaglig baggrund og lyst til at indgå i brandudrykningerne, fx som brandmand, holdleder eller indsatsleder
Vi forestiller os, at opgaverne – afhængigt af din profil – vil spænde over:
HR og kultur
· Være kulturbærer i organisationen og fremme åbenhed, tillid og samarbejde på tværs
Arbejdsmiljø
Projektledelse og organisatorisk udvikling
Tiltrækning og tilknytning af medarbejdere
Kommunikation og synlighed
Dine faglige kvalifikationer kan være:
Vi tilbyder:
· En ansættelse med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen – du skal i nogen grad påregne mødeaktivitet og arrangementer uden for almindelig arbejdstid
· En høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i varetagelsen af dine opgaver
· Et afvekslende arbejde i et uformelt miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger
· En virksomhed, som har fokus på faglig udvikling og trivsel
· Sundhedsordning
Særlige bemærkninger
Det er et krav, at du som minimum har kørekort B.
Varighed og ansættelsesvilkår
Den ene stilling er en fastansættelse, mens den anden er en tidsbegrænset ansættelse på foreløbig to år.
Uanset varighed vil begge stillinger spille en central rolle i opbygningen af stabsfunktionen og i det tværgående samarbejde i organisationen. Hvis du har præferencer i forhold til ansættelsestype, er du velkommen til at nævne det i din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der skal kunne forevises en straffeattest ved samtalen.
Ansøgning
Send dit CV sammen med en motiveret ansøgning via Jobindex.
Vi ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Ansøgningsfrist
Ansøgninger skal være os i hænde senest søndag den 18. maj 2025.
Tiltrædelse
Stillingerne forventes besat pr. 1. juli 2025.
Ansættelsessamtaler
Afholdes med et ansættelsesudvalg i uge 21. Evt. 2. samtale vil foregå i begyndelsen af uge 22.
Der vil indgå test som led i ansættelsesforløbet.
Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at kontakte leder af Kommunikation & HR Cecilie Hedegaard Petersen på telefon: 40 15 90 25 eller mail: cehp@nsbv.dk.
Om Nordsjællands Brandvæsen
Nordsjællands Brandvæsen er et fælleskommunalt redningsberedskab efter § 60 i styrelsesloven for Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Beredskabets udrykningsområde dækker et geografisk areal på 287 km² og 150.000 borgere.
Den primære opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, bygninger og miljøet ved ulykker og katastrofer.
Nordsjællands Brandvæsen løser derudover en række andre opgaver i form af bl.a. hjælpemiddeldepoter, vagtcentral, servicevagt, kørselsafdeling samt uddannelses- og kursusvirksomhed.