Brænder du for at skabe trivsel og arbejdsglæde? Og får du energi af at arbejde strategisk med udvikling og samtidig omsætte det til konkrete handlinger, systematik og løsninger?
Så er du måske vores nye HR-konsulent i Nyborg Kommune.
Her går mennesker og opgaveløsning hånd i hånd – og du får muligheden for at gøre en reel forskel, hver eneste dag.
Om stillingen
En af vores gode kollegaer går på pension. Derfor søger vi en erfaren HR-konsulent med særligt fokus på udvikling og arbejdsmiljø.
Rollen er placeret i HR, som er en del af staben Organisation og Udvikling under kommunaldirektøren. Du får en bred kontaktflade på tværs af kommunen og bliver en vigtig medspiller i at skabe rammer for et sundt og bæredygtigt arbejdsliv for vores ca. 2.500 ansatte.
Som HR-konsulent vil dine hovedopgaver være at:
Helt konkret vil du i 2026-2027 stå i spidsen for arbejdet med Nyborg Kommunes omdømmeledelse og værdier - to vigtige elementer i vores HR-strategi.
Der er stor selvstændighed og fleksibilitet i rollen, og du vil derfor både være ude i organisationen, deltage i strategiske mødefora og have mulighed for hjemmearbejde.
Om dig
Vi forestiller os, at du er en erfaren HR-konsulent, der både kan arbejde selvstændigt og værdsætter at være en del af et team. Du ser muligheder, men formår også at skabe struktur og konkrete løsninger, som gør en forskel på arbejdspladserne.
Vi forventer, at du har:
Flere forskellige uddannelsesbaggrunde kan være relevante - det vigtigste er, at du har en velfunderet værktøjskasse og solid erfaring inden for HR og arbejdsmiljøarbejdet.
Om os
Du bliver en del af et velfungerende HR-team bestående af udviklingskonsulenter, personalekonsulenter og administrative medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, sætter en ære i ordentlighed – både i opgaveløsningen og i relationerne – og vi kærer os om hinanden som kollegaer.
Nyborg Kommune er en organisation i udvikling, der balancerer mange krav og reformer – og som samtidig har en klar ambition om at skabe en attraktiv arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, trivsel og faglighed. Her får du både mulighed for at bidrage til konkrete løsninger og for at sætte retning for fremtidens arbejdsmiljøarbejde.
HR har kontor på Nyborg Rådhus, der ligger i gåafstand fra banegård, og tæt på motorvejsafkørsel.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af HR Maj-Britt Borg på tlf. 2897 8242 eller mail mbj@nyborg.dk.
Ansøgningsfrist mandag 22. september kl. 12:00
Ansættelsessamtale torsdag 25. september eller mandag 29. september
Tiltrædelse snarest muligt
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.