Konsulent til projektledelse af kompetenceudvikling på skoleområdet

fuldtid
Konsulent til projektledelse af kompetenceudvikling på skoleområdet
  • Skoleadministration
  • Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre
Om jobbet
Vil du være med til at udvikle og styrke kapacitetsopbygningen i vores skoletilbud? Er du en passioneret procesfacilitator, har du erfaring med praksisnær kompetenceudvikling, og er du god til at samarbejde? Så er du måske vores nye kollega i skoleteamet.

Kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune afsatte med budget 2025 midler til kompetenceudvikling i specialpædagogiske kompetencer for lærere og pædagoger på skolerne over de næste to år. I den forbindelse søger vi en ny kollega, som kan spille en central rolle i planlægningen, realiseringen og forankringen af en praksisnær udvikling af både viden og brug af metoder blandt alle kommunens lærere og pædagoger.

Du bliver en del af et ressourceteam, som har til opgave at planlægge, gennemføre samt løbende evaluere og justere forløbene på de enkelte skoler i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere på skoleområdet. Ressourceteamet skal desuden afholde vidensoplæg, workshops m.m. og facilitere praksisnære forløb, hvor medarbejderne forbereder, gennemfører, evaluerer og justerer afprøvninger.

Det er væsentligt, at du har en god portion viden om folkeskolen og gerne praksisnær erfaring på området. Samtidig er det vigtigt, at du er en kompetent projektleder, som er struktureret og har gode organisatoriske evner. Du skal være med til at definere rammerne for kompetenceudviklingsforløbet, mens de rette kompetencer og erfaringer bliver inddraget til at udfylde dem.

Endelig skal du kunne veksle mellem på den ene side at arbejde med overordnede strategier, herunder beslutningsoplæg til det videre forløb, og på den anden side at lave praksisnære og løsningsorienterede arbejdsopgaver, der skal bidrage til at gøre det lettere for ledere og medarbejdere at reflektere over og udvikle egen praksis.

Udover at understøtte skolerne, skal du også være med til at sikre et tæt samarbejde med Pædagogisk Udviklingscenter, som også har en central rolle i kompetenceudviklingsforløbene samt sikre sammenhæng til de dele af folkeskolens kvalitetsprogram, hvor det giver mening.

Din profil
Vi ved, at ingen kan alt, men vi søger efter dig, som:
  • brænder for at arbejde med at understøtte, udvikle og styrke kapacitetsopbygningen i vores skoletilbud
  • har erfaring med projektledelse og kan lide at stå foran og sammen med medarbejdere på skolerne, når praksisnære kompetenceudviklingsforløb skal igangsættes, evalueres osv.
  • har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til arbejdet, også når tempoet er højt
  • har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation, og er kommunikativ stærk både mundtligt og skriftligt.
Det er en fordel, hvis du har viden om og erfaringer indenfor temaerne i kompetenceudviklingsforløbene; konflikthåndtering og restorativ praksis, relationskompetencer og psykologisk tryghed.

Derfor skal du vælge os
Du vil blive del af et tværfagligt skoleteam. For os betyder det meget, at vi arbejder sammen som et hold, og vi er glade for at være forskellige og kunne byde forskelligt ind i opgaverne.

Vi samarbejder tæt, understøttende og kvalitetsbevidst i et uformelt arbejdsmiljø med plads til grin og godt humør.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en afvekslende hverdag på rådhuset i Rødovre Kommune, hvor vi brænder for, at vores arbejde bidrager til læring, trivsel og udvikling for alle kommunens børn og unge. Vi står overfor mange nye, spændende opgaver og udvider derfor skoleteamet. Du vil således starte op sammen med – eller lige efter - andre nye kollegaer efter sommerferien.

Vi tilbyder:
  • Gode kolleger og samarbejdspartnere med et stort engagement – vi er ét samlet team, der løfter sammen.
  • Et godt og venligt arbejdsmiljø med fokus på trivsel både for den enkelte og for fællesskabet, nærværende ledelse og faglig sparring.
Mulighed for at gøre en tydelig forskel for alle børn og unge på skoleområdet og være med til at videreudvikle et stærkt skoleområde i samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte souschef og leder af Skoleteamet Louise Brønholm på telefonnummer 3076 7647 eller skolechef Pernille Weinreich Matthiesen på telefonnummer 3076 7625.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 24. juni 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 26. juni og den 30. juni. Vi indkalder til samtaler den 25. juni.

Vi ser frem til, at vores nye konsulent starter senest 1. september 2025.

Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

Log ind