Konsulent til Fagcenter Børn og Unge

fuldtid
Konsulent til Fagcenter Børn og Unge
  • www.aalborg.dk
  • Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby

Vil du understøtte dagtilbudsledelsen i udviklings- og implementeringsopgaver og derigennem være med til at sikre høj kvalitet for børnene i Aalborg kommune? 

 

Så skal du læse videre, for så har vi nemlig en spændende stilling til dig!

 

Fagcenter Børn og Unge søger en AC-konsulent på 37 timer fra 1. februar 2026. Som AC-konsulent har du et koordinerende ansvar og tager ansvar for helheden samtidig med, at du selv er udførende på indsatser og opgaver. Fagligt spænder opgaverne vidt fra koordinering af projekter, ledelsesstøtte, understøttelse af implementeringsopgaver og generel konsulentbistand på området. Du får et tæt samarbejde med den øverste ledelse af dagtilbudsområdet, som består af dagtilbudschef, områdechef for dagtilbud, chef for dagplejen og chef for Fagcenter Børn og Unge, og du får mulighed for at være tæt på den strategiske udvikling af dagtilbudsområdet i Aalborg Kommune.

 

Om dig

  • Du har erfaring med administration, ledelsesstøtte og projektkoordinering i en politisk ledet organisation for eksempel fra tidligere beskæftigelse eller praktikforløb
  • Du har mod på og lyst til at understøtte dagtilbudsledelsen i en politisk ledet organisation 
  • Du har en relevant videregående uddannelse, der retter sig mod offentlig administration
  • Du evner at opbygge samt skabe professionelle samarbejds- og netværksrelationer
  • Du er selvstændig og udviklingsorienteret, men ikke bange for at stille spørgsmål 
  • Du er en god kollega, der ved at ingen lykkes alene

Opgaverne

Den endelige opgavesammensætning vil afhænge af den profil, der bliver ansat i jobbet. Indledningsvist vil du blandt andet skulle fokusere på følgende arbejdsopgaver

  • Understøttelse af dagtilbudsledelsen i udviklings- og implementeringsopgaver 
  • Projektledelse af interne og eksterne projekter 
  • Koordinering og facilitering af arbejdsgrupper
  • Udarbejdelse af notater og analyser
  • Understøtte dagtilbudsledelsen i forberedelse og afvikling af ledermøder
  • Diverse ad-hoc-opgaver

Du kan forvente

  • Et stærkt fagligt fællesskab med mulighed for sparring og samarbejde med dygtige kollegaer
  • At vi prioriterer at få dig godt i gang med opgaverne
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor du får indflydelse på planlægningen af dine opgaver
  • En respektfuld og uformel omgangstone med plads til humor
  • At vi har høje forventninger til dig og giver dig ansvar 
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem uddannelse og netværk

 

Du bliver en del af AC-konsulentgruppen sammen med to kolleger fra dagtilbudsområdet og to kolleger fra skoleområdet. 

 

Fagcenter Børn og Unge

Fagcenter Børn og Unge er en understøttende funktion i forvaltningen Børn og Unge i Aalborg Kommune, som arbejder på tværs af dagtilbud og skole. Medarbejderne er fordelt på teams i Sprog & Integration, Pladsanvisningen, Sekretærteam, Konsulentteam for henholdsvis dagtilbud og skoler samt Team Tilsyn og Privat pasning.

I Fagcenter Børn og Unge understøtter og fremmer vi muligheder for børns trivsel, udvikling og læring og deres mulighed for at deltage i børnefællesskaber gennem meningsfulde læringsmiljøer. Vores indsatser er af høj faglighed og tværprofessionel kvalitet med fokus på at skabe effektfulde og bæredygtige resultater. Vores tilgang er kendetegnet ved at være fleksibel, målrettet, helhedsorienteret og forebyggende.

 

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Chef for Fagcenter Børn og Unge Rasmus Greve på telefon 9352 0062. 

 

Inden du sender en ansøgning, kan du med fordel orientere dig i:

Børn og Unges organisation

Børn og unges Vision – Vi kan i Fællesskab

Grundfortælling for dagtilbud

 

Ansøgningsfrist er den 10. december 2025
Samtaler afholdes den 16. december 2025 

 
Arbejdsstedets adresse
Børn og Unge, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby

Forud for endelig ansættelse indhentes der reference samt straffe- og børneattest.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind