Konsulent til EUC Sjælland

fuldtid
Konsulent til EUC Sjælland
  • EUC Sjælland
  • Finlandsgade 18, 4690 Haslev

Er du god til at skabe netværk og relationer, og er du samtidig resultatorienteret med evne til at omsætte ideer til handling? Og ser du muligheder frem for begrænsninger?

- Så er du måske vores nye konsulent for tømrere, der evner at kontakte, opsøge og være i dialog med elever og virksomhederne, omkring erhvervsuddannelse og efteruddannelse, hvor du vil skulle inspirere og rådgive virksomheder om uddannelsessystemet og kompetenceudvikling af virksomhedens medarbejdere.

 

Du vil blive en del af et dynamisk konsulentteam, som består af dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder fokuseret på at etablere det rette match mellem virksomhed og elev.

EUC Sjælland er involveret i en række udviklingsprojekter hvor du, afhængigt af erfaring og interesse, vil blive involveret.

 

Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • Opsøge virksomheder, vedr. elevpladser og efteruddannelse
  • Besøge og rådgive elever omkring lærepladssøgning
  • Være i dialog med ledelsen og i samarbejde med konsulenterne, selvstændigt koordinere og planlægge dine aktiviteter og indsatser med;
    • Skolens driftsafdelinger
    • Virksomheder, brancheorganisationer og offentlige instanser m.m.
  • Udvikle og gennemføre nye salgsfremmende aktiviteter målrettet AMU
  • Deltage i de lokale uddannelsesudvalgsmøder
  • Deltage i uddannelsesmesser
  • Deltage i projektarbejder.

Vi forventer at du:

  • Har kendskab og har lyst til at arbejde med erhvervsuddannelserne og det danske uddannelsessystem generelt
  • Har grundlæggende kendskab og forståelse for virksomhedernes udfordringer og behov i en travl hverdag
  • Trives med at arbejde selvstændigt, men samtidigt har gode samarbejdsevner i forhold til interne kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Gerne må have erfaring med undervisning
  • Har et digitalt mindset og kan bruge digitale værktøjer i din hverdag
  • Er serviceminded og har gode sociale kompetencer på alle niveauer
  • Er fleksibel, engageret og selvigangsættende
  • Er stærk kommunikativt i skrift og tale.

Løn- og ansættelsesvilkår

Formelt set vil du blive projektansat for en periode af to år, med det mål at stillingen omdannes til en fast stilling for den rette kandidat. Du tilknyttes Skoleoplæringscenteret på EUC Sjælland, beliggende på Finlandsgade 18, 4690 Haslev, men arbejdet vil foregå på alle vore adresser.

Ansættelse efter gældende overenskomst for afdelingsledere og konsulenter mellem Skatteministeriet og Serviceforbundet.

Kørsel i egen bil efter statens takster.

Der vil forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med deltagelse i møder, messer mv.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Henrik Helge på tlf. 2523 5778 (ferie til og med den 18/7/2025)

 

Ansøgning

Send din ansøgning via EUC Sjællands hjemmeside: https://www.eucsj.dk/om-euc-sjaelland/job/, og benyt ”Søg jobbet”-funktionen forneden i stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfrist: Fredag den 25. juli 2025

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, med snarest mulige ansættelsesstart.

 

EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 300 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev og Næstved. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi et skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1800 elever, studerende og kursister.

EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmeside www.eucsj.dk.

Log ind