Konsulent til CSR-Indsatsteam

fuldtid
Konsulent til CSR-Indsatsteam
  • www.aalborg.dk
  • Rantzausgade 4, 2.sal, 9000 Aalborg

Er du én af vores 2 nye medarbejdere i nyoprettede CSR-Indsatsteam.

Vil du være med til at skabe ordentlighed på arbejdsmarkedet?

CSR handler om ansvar og vi tager det alvorligt! Vi opretter et helt nyt CSR-Indsatsteam, der skal sikre ordentlige arbejdsforhold og fair konkurrence i kommunens kontrakter. Vil du være med?

I AK Indkøb søger vi 2 initiativrige og selvstændige medarbejdere i faste stillinger på 37 timer om ugen og med tiltrædelse snarest.

Arbejdssted: Rantzausgade 4, 2. sal, 9000 Aalborg.

Om jobbet

Dine opgaver vil bestå i forskellige drifts- og administrative opgaver relateret til vores arbejds- og uddannelsesklausuler i Aalborg Kommunes indgåede kontrakter – primært i bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter.

Opgaven indeholder primært styring af kontrolindsatsen og udførelse af kontrol, herunder 

  1. Facilitering i forhold til indsamling af kontrakter med klausuler fra alle Aalborg Kommunes forvaltninger og afdelinger 
    1. Modtage igangværende kontrakter fra de decentrale kontraktejere
    2. Udarbejde og vedligeholde eget dataark med centrale oplysninger i forhold til hver kontrakt 
  2. Gennemgang af indsamlede kontrakter med henblik på fastlæggelse af risiko for overtrædelser (risikobaseret screening) 
  3. Stikprøvekontrol af leverandører/kontrakter ud fra den vurderede risiko 
  4. Stikprøvekontrol af de enkelte medarbejdere på de enkelte kontrakter
  5. Afrapportering til kontraktansvarlige af udførte kontroller 
  6. Bistand til de kontraktansvarlige ved fastlæggelse af sanktioner/krav til leverandører ved overtrædelser, samt udførelse af opfølgende kontrolbesøg
  7. Oprettelse/drift af en webbaseret hotline til besvarelse af spørgsmål om Aalborg Kommunes sociale klausuler fra kommunens medarbejdere og leverandører, samt øvrige interessenter. Dette bidrager til at højne kvaliteten af den udførte kontrol.

Dit arbejde foregår både som administrativt og undersøgende arbejde på kontoret og som udgående undersøgende arbejde hos Aalborg Kommunes leverandører/byggepladser. Virksomhedsbesøg vil som udgangspunkt foregå i dagtimerne, men der må forventes få gange årligt udenfor normal arbejdstid.

Aalborg Kommune ønsker, at kontrolindsatsen sker på et dialogbaseret grundlag, så kontrolinstansen foregår i dialog med leverandørerne og deres ansatte, de kontraktsansvarlige i kommunen, samt andre interessenter. 

Det er Aalborg Kommunes opfattelse, at en dialogbaseret tilgang minimerer risikoen for tvister, og dermed minimerer kommunes udgifter hertil. 

Hvem er du

Vi forestiller os, at du 

  • er positiv, selvstændig og udstråler naturlig autoritet og troværdighed. 
  • er ansvarsbevidst, stabil og samarbejdsvillig.
  • er udadvendt, kontraktskabende og god til at etablere relationer til brugere, leverandører og medarbejdere
  • er imødekommende og har gode kommunikative kompetencer - mundtlige og skriftlige.
  • finder løsninger og er god til at skabe og bevare gode samarbejdsrelationer til både kolleger, leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
  • er uddannet indenfor kontor, økonomi, jura, erhvervsjura, personalekonsulent eller tidligere tillidsmand indenfor byggefagene.
  • har kendskab til danske og europæiske arbejdsmarkedsforhold, herunder relevante overenskomster
  • er fortrolig med Office pakken og erfaring med Excel.
  • har kørekort 
  • at du taler og skriver forståeligt dansk
  • du taler engelsk eller andet fremmedsprog

Vi søger to stærke profiler, der i fællesskab kan dække de kompetenceområder og opgaver, som vi finder væsentlige for stillingerne.

Hvem er vi

AK Indkøb i Aalborg Kommune består af 17 medarbejdere og er en del af Koncernservice som udover AK Indkøb består af Fælles Digitalisering og Løn, Personale & HR.

Koncernservice har til hovedformål at levere fællesadministrativ service og løsninger i tæt dialog med forvaltningerne, herunder bidrage til løbende optimering og effektivisering af de interne, administrative processer. Koncernservice er organisatorisk placeret i Økonomi og Erhverv.

Vi gennemfører egne udbud, udbud gennem SKI samt yder rådgivning i forbindelse med udbud, der gennemføres i de øvrige forvaltninger. Derudover varetager vi en række andre opgaver som kontraktstyring, administration af kommunens e-handelssystem, grønne indkøb, analyseopgaver og flådestyring med mere.

Vi tilbyder

En travl, alsidig og udfordrende arbejdsdag i en åben organisation, hvor videndeling er en naturlig ting.

Et spændende job i en afdeling med godt samarbejde og fællesskab, samt et positivt og uhøjtideligt socialt miljø.

En fleksibel arbejdsplads med højt fagligt niveau.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen er på fuld tid (37 timer/ugentligt).

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. 

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Henvendelse kan rettes til:

Indkøbschef Jan V. Nielsen – jan.v@aalborg.dk – 2520 4574


Det praktiske

Ansættelsen er pr. 1. marts 2026. 

Ansøgningsfrist er den 07. januar 2026, kl. 12.00, og vi forventer at holde 1. samtalerunde d. 12 og 13. januar 2026 og 2. samtalerunde d. 27. januar 2026

Du kan blive bedt om at udfylde en personprofil, hvis du går videre til 2. samtale.


Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind