Om jobbet:
Vi søger en engageret og dedikeret medarbejder til Kultursekretariatet.
Medarbejderen vil få særligt ansvar for vores indsatser for og med unge, og samtidig tage del i sekretariatets driftsopgaver med puljer, driftstilskud og generel politisk betjening af rådmand, udvalg og byråd.
Vores indsatser på ungeområdet foregår i tæt samarbejde med andre afdelinger i kommunen samt relevante eksterne samarbejdspartnere, både inden for kulturfeltet og det øvrige civilsamfund. Det er derfor væsentligt at besidde gode samarbejdsevner og åbenhed ift. at få forskellige fagområder til at spille sammen på den bedste måde til gavn for de unge borgere i Aarhus. Det er også en forudsætning, at man har flere års erfaring med at arbejde med målgruppen i en tværkommunal kontekst.
Du bliver en del af et dejligt og meget engageret hold, hvor vi sparrer med hinanden, men også forventes at kunne arbejde selvstændigt og navigere i en politisk virkelighed.
Din profil:
Faglige kompetencer:
Personlige egenskaber:
Derfor skal du vælge os:
Kultursekretariatet, hvem er vi:
Vi er en flok dedikerede medarbejdere, som arbejder med det vigtigste område i Aarhus Kommune: Kunst og kultur. Vi er en udadvendt arbejdsplads, som i tæt kontakt med borgere og institutioner udvikler og realiserer kulturpolitikken. Vi er de heldige, som har hele Aarhus’ kulturliv som samarbejdspartnere og som er tæt på en mangfoldig skare af dybt engagerede mennesker og kulturinstitutioner. Vi er et sekretariat, der understøtter og udvikler strategisk samt giver sparring, men vi producerer ikke kultur.
Vi er et lille team af dygtige, passionerede og selvstændige medarbejdere, som har mange bolde i luften og altid borgerne i fokus. Aarhus Kompasset viser retningen i arbejdet med de store komplekse udfordringer som vores samfund står over for. Vi er et inkluderende og nysgerrigt team, der interesserer os for hinanden og hinandens opgaver.
Vores opgaver afspejler de større strategiske dagsordener samtidig med, at vi hele tiden arbejder for at sikre en god service og et godt samarbejde med byens kulturinstitutioner. Vi arbejder tæt på det politiske niveau og har kort vej til toppen. Det betyder alsidige opgaver, der kan kræve fleksibilitet i tilgangen til opgaveløsning og prioriteringen. Der kan opstå uforudsete ændringer og opgaver, der skal reageres hurtigt på, og somme tider beslutninger man er uenig i som vi skal udmønte. Alt det tackler vi med godt humør.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Kultursekretariatet Lene Øster på telefon 2460 0542.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist 25. juni
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 27.
Om os
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!