Kommunikationsmedarbejder med teknisk flair til drift og udvikling af hjemmesider og ansøgningsskemaer

fuldtid
Kommunikationsmedarbejder med teknisk flair til drift og udvikling af hjemmesider og ansøgningsskemaer
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade
  • Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby
Vil du være en del af et team, der sikrer brugervenlige og velfungerende hjemmesider og står midt i implementeringen af en ny ansøgningsplatform? Trives du med samarbejde og problemløsning, har du nu chancen for at blive en del af Forretningsudvikling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).


Velkommen til Forretningsudvikling
Du bliver en del af Forretningsudvikling – et kontor med en bred og tværgående opgaveportefølje, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde på tværs af kontorer og myndigheder i koncernen. Kontoret består af 27 engagerede kolleger, som arbejder med it- og udviklingsprojekter, implementering af nye regler og praksis, praksiskoordinering, kommunikation samt drift og videreudvikling af hjemmesider og ansøgningsskemaer. Fælles for kontoret er et klart fokus på at understøtte og udvikle styrelsens kerneopgaver.

Du indgår i et team med ansvar for kommunikation, nyidanmark.dk, styrelsens øvrige hjemmesider samt alle ansøgningsskemaer. Teamet består af seks medarbejdere, og arbejdet er kendetegnet ved tæt samarbejde – både internt i teamet og på tværs af styrelsen.


Det skal du lave
Vælger du os, bliver du en del af et team, der arbejder med at digitalisere, optimere og udvikle ansøgningsskemaer samt forbedre og vedligeholde styrelsens hjemmesider.

Dine primære opgaver vil blandt andet være at:

  • udarbejde og redigere indhold til www.nyidanmark.dk i samarbejde med resten af styrelsen
  • opbygge og vedligeholde sider i CMS’et Sitecore
  • yde teknisk support til interne og eksterne brugere af hjemmesiden og de digitale ansøgningsskemaer
  • vedligeholde, videreudvikle, teste og kvalitetssikre online og fysiske ansøgningsskemaer samt udarbejde tilhørende dokumentation

Om dig
Du har en relevant akademisk eller en anden uddannelsesmæssig baggrund, fx inden for kommunikation eller It. Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet eller har noget erfaring. Du kan have opnået erfaring gennem din uddannelse eller har opnået har en teknisk forståelse fra en anden ansættelse.

En stor del af vores arbejde foregår på engelsk, hvorfor vi forventer, at du kan skrive et flydende og korrekt (britisk) engelsk.

Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring med:

  • at arbejde med faglige tekster på dansk og engelsk og gøre dem brugervenlige
  • at du har en stærk skriftlighed og er meget detaljeorienteret og nyder tekstnært arbejde. Herunder at du kan sammenligne tekster, og at du har god grammatisk forståelse.
Derudover ser vi gerne, at du som person:

  • er begejstret for digitalisering og vil bidrage til områdets digitale udvikling
  • er selvstændig og proaktiv i din opgavevaretagelse
  • er udadvendt og fleksibel, da dit job i udpræget grad kræver et tæt samarbejde med et bredt udsnit af dine kolleger

Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Tanja Skriver Frandsen på tlf.: 7214 2653 eller e-mail: tafr@siri.dk.


Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest den 7. januar 2026.

Vi forventer at holde samtaler den 9. januar 2026.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Log ind