Kreativ medarbejder med flair for videoproduktion, branding og visuel storytelling

fuldtid
Kreativ medarbejder med flair for videoproduktion, branding og visuel storytelling
  • Syddansk Erhvervsskole
  • Munkebjergvej 130, 5230 Odense M

Har du erfaring med og passion for video og digitale trends? Vil du udfolde dine kompetencer i et dynamisk uddannelsesmiljø som del af et kompetent Marketing-team, der arbejder på at styrke kendskabet til de mange muligheder, en erhvervs- eller HTX-uddannelse åbner dørene til? Så se her!

På Syddansk Erhvervsskole søger vi netop nu at udvide vores Marketingafdeling med endnu en dygtig medarbejder! Vi søger dig, der har flair for storytelling gennem video og erfaring med digital markedsføring samt er nysgerrig og opdateret på digitale trends.


Teamet består i dag af 5 engagerede medarbejdere med særskilte spidskompetencer, herunder en marketingmedarbejder, en grafiker, en mediegrafikerelev, en kommunikationspraktikant samt en teamleder, som du får reference til.


Du får fast base på Munkebjergvej i Odense, men der vil lejlighedsvis være kørsel til opgaver på andre lokationer i Vejle og Odense, da Marketing som central funktion dækker hele Syddansk Erhvervsskole.
 

Teamets opgaver er mange, men vi har blandt andet stort fokus på at styrke fortællingen om at:

    • Syddansk Erhvervsskole er et stærkt og attraktivt valg – både for dem, der er usikre på deres fremtid, og for dem, der har øjnene fast rettet mod en faglært karriere.
       
    • Odense Tekniske Gymnasium og Vejle Tekniske Gymnasium, som begge er del af Syddansk Erhvervsskole, tilbyder en attraktiv uddannelsesvej – fagligt og socialt – der kombinerer en gymnasial uddannelse med praksisnær læring.

I Marketingteamet arbejder vi gennemgående med kommunikationsstrategisk understøttelse af Syddansk Erhvervsskoles vision og strategi, som du kan læse mere om her. Vi har kontinuerligt fokus på udvikling af vores kommunikationsstrategi og – eksekvering, og det arbejde bliver du også en del af.
 

Dine opgaver og ansvarsområder
Da vi er et mindre team, er det afgørende, at vi hjælper hinanden og træder til, når der er brug for det. Samtidig er teamet sat sådan sammen, at vi har hver vores spidskompetencer, og du får en vigtig opgave ift.:
 

  • Videoproduktion og storytelling
    Du skal udvikle og producere engagerende videoer, der formidler vores budskaber og elevhistorier – primært på sociale medier og hjemmeside. Dine fortællinger bidrager til at øge kendskabet til alt det gode, der foregår i hverdagen på tværs af Syddansk Erhvervsskole.
  • Digital markedsføring og digitale trends
    Du skal kunne administrere annoncering på f.eks. sociale medier og Google Ads, hvor dit arbejde er med til at sikre, at Syddansk Erhvervsskole, OTG og VTG placerer sig ”top of mind” hos potentielle nye elever og deres forældre. Du har interesse for AI, og er klar på at opsøge nye måder at bruge moderne teknologi på, så det skaber værdi i hverdagen.

Vi søger dig, der:

  • Er kreativ og har rig erfaring med videoproduktion – fra idé og tilrettelæggelse til optagelse og færdigt produkt
     
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx inden for Kommunikation, Marketing, Journalistik eller lignende
     
  • Har interesse for digital markedsføring og er nysgerrig på nye teknologier
     
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne projekter – og søger sparring i teamet og organisationen

Og så er det helt afgørende, at du kan bidrage til den gode stemning, der allerede kendetegner teamet!


Det er desuden en fordel – men ikke et krav - hvis du har kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og meningsfuldt job i et dynamisk uddannelsesmiljø, hvor du spiller en vigtig rolle ift. at oplyse og præge unge og voksnes uddannelsesvalg
     
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger, der udover faglig sparring og samarbejde støtter hinanden og har det sjovt sammen i hverdagen – foruden de mange hundrede gode kollegaer på tværs af organisationen
     
  • En fast stilling på fuld tid med løn og pension efter gældende overenskomst i Staten jf. uddannelse, kompetencer og erfaring

Lyder det som noget for dig?

Tøv ikke med at sende os din ansøgning via link i opslaget senest d. 31. januar 2026 kl. 23.59.

I din ansøgning bedes du medsende link til portefølje eller tidligere videoprojekter, du har udført.

Samtaler forventes afholdt i hhv. uge 8 og 9.

Ved en evt. 2. samtale vil der indgå case og testforløb, ligesom vi indhenter referencer efter nærmere aftale.

Ansættelse pr. 1. marts 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Vi venter gerne på den rette kandidat.

Arbejdsstedet er Munkebjergvej 130, Odense M.
Kørsel må lejlighedsvis forventes til øvrige lokationer på Syddansk Erhvervsskole.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Jacob Schade Skov på jass@sde.dk eller 29920521.
 

Om Syddansk Erhvervsskole
Syddansk Erhvervsskole er en af landets største erhvervsskoler med afdelinger i Odense og Vejle. Vi driver også to stærke HTX-gymnasier: Odense Tekniske Gymnasium og Vejle Tekniske Gymnasium. Vi udbyder et bredt udvalg af uddannelsesmuligheder på tværs ad erhvervsuddannelser, HTX, efteruddannelse og kurser. Vi tilbyder og udvikler fagligt stærke og attraktive uddannelsesmiljøer, der udvikler vores elever og giver dem realkompetencer, der gør dem attraktive for både nutidens og fremtidens arbejdsmarked.

Se mere på www.sde.dk, www.otg.dk og www.vtg.dk.

Log ind