Kommunikationskonsulent til forskningsformidling

fuldtid
Kommunikationskonsulent til forskningsformidling
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Har du erfaring med at profilere og omsætte forskningsviden til praksisrettet formidling? Så er det måske lige dig vi søger?

I afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund på UCL Erhvervsakademi og Professions­højskole søger vi pr. 1. december 2025 en engageret og kreativ kommunikationskonsulent med en stærk kommunikationsfaglighed og flair for visuel formidling. Du bliver en nøglespiller i vores arbejde med at synliggøre forskning og udviklingsaktiviteter til en bred vifte af målgrupper – fra lærere og pædagoger til forskere og forlag.

Stillingen er forankret i et dynamisk miljø for anvendt forskning med en kombination af forskere, chefkonsulenter og kommunikationsmedarbejdere, der er karakteriseret ved at koble empirisk forskning og pædagogisk tænkning og udviklingsopgaver inden for såvel 0-6-årsområdet som skoleområdet. Du vil her komme til at indgå i et team af kommunikationsmedarbejdere, som samarbejder om at løse forskningsafdelingens kommunikations- og formidlingsopgaver.

Dine opgaver:

Du vil få ansvar for at tilrettelægge, koordinere og gennemføre kommunikationsopgaver i relation til afdelingens forsknings- og udviklingsaktiviteter med særlig vægt på at understøtte de to videncentre Læremiddel.dk (https://laeremiddel.dk) og HistorieLab (https://historielab.dk/).

Nationalt Videncenter for Læremidler – Læremiddel.dk er det største vidensmiljø for læremidler og læremiddeldidaktik i Danmark og er samtidig professionshøjskolesektorens fælles nationale videnscenter for forskning og udvikling på dette felt, som samler forskning, praksisudvikling og formidling indenfor læremidler fra hele landet.

HistorieLab – Nationalt videncenter for Historie og Kulturarvsformidling arbejder med forskning og udviklingsprojekter rettet mod lærer- og pædagoguddannelser, herunder disses praksisfelter. Vi faciliterer praksissamarbejder med udviklingsaktiviteter der viser, hvordan historie, kultur og kulturarv har betydning for mennesker og samfund på mange forskellige områder.

Dine opgaver for HistorieLab og Læremiddel.dk vil ske i tæt samarbejde med dine kolleger i kommunikationsteamet og videncenterlederne for Læremiddel.dk og HistorieLab, men du skal også være i stand til at kvalitetssikre og tage selvstændigt fra på opgaver.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Formidling af forskningsresultater og pædagogiske materialer på tværs af platforme
  • Produktion af videoindhold og grafiske løsninger til SoMe, hjemmesider og nyhedsbreve
  • Udvikling af praksisguides og visuelle læremidler i samarbejde med forskere
  • Vedligeholdelse og udvikling af videnscentrenes hjemmesider og kommunikationsplan
  • Opsøgende arbejde med nyheder og formidling af relevante aktiviteter
  • Tovholder på videncentrenes årsrapporter

Vores ønsker til dig

Du skal have erfaring med videns- og forskningsformidling eller erfaring med at koordinere og gennemføre kommunikations- og formidlingsopgaver på uddannelsesfeltet. Herudover ser vi gerne, at

  • Det er et krav at du har en relevant videregående uddannelse, fx Cand.it i IT, Kommunikation og organisation, journalistik eller lignende.
  • Du er en stærk formidler – både skriftligt og visuelt
  • Du er fortrolig med Adobe-pakken og videoredigering
  • Du arbejder selvstændigt og proaktivt, men trives også i tæt samarbejde med kolleger
  • Du har blik for målgrupper og kan omsætte komplekse budskaber til letforståeligt indhold
  • Du er ansvarsbevidst og vant til at være tovholder på arbejdsprocesser i relation til formidling.

Vi tilbyder

En arbejdsplads med høj faglighed og stor frihed under ansvar samt mulighed for at præge kommunikationsstrategier og udvikle nye formidlingsformater.

Ansættelse

Du ansættes pr 1. december 2025 og din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten. Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Dit primære arbejdssted er Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Der vil være møder og opgaver på UCL’s øvrige adresser. Du vil referere til videncenterleder i Læremiddel.dk, Kia Wied.

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller behov for uddybende information om stillingen, kan du kontakte:

  • Videncenterleder for Læremiddel.dk, Kia Wied på kiwi@ucl.dk eller telefon 23262247
  • Videncenterleder for HistorieLab, Heidi Eskelund Knudsen på hekn@ucl.dk eller telefon 20452724

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser via vores hjemmeside www.ucl.dk/job senest den 19. oktober 2025.

Samtaler

VI forventer at holde samtaler torsdag den 23. oktober 2025.

Log ind