Kommunikationschef ved Hjemmeværnsdistrikt Fyn

fuldtid
Kommunikationschef ved Hjemmeværnsdistrikt Fyn
  • Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn
  • Vibelundvej, Stegsted 70, 5200 Odense V
Er du vores nye chef for rekruttering og kommunikation ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn?

Har du interesse i kommunikation og hvervning, og kan du holde tungen lige i munden i en verden med mange samtidige opgaver?

Vi søger en erfaren og dygtig chef, der igennem initiativ, samarbejde og kommunikation opnår resultater på tværs af vores organisation.

Om stillingen

Som chef for rekrutterings- og kommunikationssektionen (S9) får du en nøglerolle i at synliggøre Hjemmeværnet på Fyn og sikre en tydelig tilstedeværelse på tværs af kommunikationsplatforme. Du bliver ansvarlig for at formidle vores budskaber og tiltrække nye medlemmer til distriktet – en opgave, hvor du virkelig kan gøre en forskel! Derfor skal du kunne omsætte distriktets målsætninger til kommunikationsplaner og planer for hvervning og onboarding. Du er støttet af en række engagerede frivillige i S9 sektionen og en studentermedhjælper på 15 timer ugentligt.

Dine arbejdsopgaver inden for området vil være følgende:

  • Administrere, udvikle og optimere distriktets kommunikation, primært på sociale medier, for at skabe engagement blandt nuværende frivillige og øget synlighed i samfundet.
  • Opbygge og vedligeholde relationer til journalister og sørger for, at Hjemmeværnets historier når bredt ud.
  • Koordinere og udvikle informationsevents i samarbejde med vores underafdelinger og sikrer en professionel præsentation af Hjemmeværnet.
  • Håndtere budgetgodkendelser for events.
  • Koordinere og justere distriktets onboarding processer, så nye medlemmer får den bedst mulige start.
Opgaverne kræver en engageret og initiativrig person, der trives i en rolle med opgavestyring, udvikling og tværfagligt samarbejde. Dagligdagen vil være en skøn blanding mellem sagsbehandling den ene dag, støvler på med kamera den anden og på tredjedagen står du og underviser de frivillige.

Det overordnede ledelsesprincip er ansvarlig frihed og rettidig omhu. Dette bl.a. fordi jobbet til tider kræver en del aften- og weekendarbejde. Det vil være en fordel at være bosat på Fyn, men ikke et krav.

Om dig

Vi søger følgende egenskaber hos dig:

  • Kommunikations eller markedsføringsbaggrund eksempelvis journalist-, kommunikationsuddannelse eller en anden markedsføringsuddannelse.
  • Du formår at begå dig i en verden med civile og militære kontakter, samt at du er god til at justere din tilgang efter behov.
  • Gode kommunikative egenskaber – skriftligt såvel som mundtligt.
  • Gode formidlingsevner, idet du vil komme til at undervise frivillige inden for dit område.
  • Erfaring med at varetage sociale medier og skabe content.
  • Næse for den gode historie og kan omsætte den strategisk, til en given målgruppe samt pitche den til pressen, på kurser og webinarer med videre.
  • Erfaring med at arbejde i Microsoft Office og Adobe programmer.
Det er ønskeligt, at du har erfaring med arbejde i frivillige organisationer, herunder kendskab til Hjemmeværnets og Forsvarets opbygning.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn, er en operativ national myndighed under Landsdelsregion Vest. Det er en spændende og levende arbejdsplads med plads til personlighed og udvikling.

Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er vi 20 militære og civile medarbejdere, der forestår den daglige planlægning og gennemførsel af distriktets opgaver.

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn består af ca. 1200 frivillige aktive hjemmeværnsmedlemmer fordelt på 20 underafdelinger, og dertil en stor reserve.

Distriktet er en del af det nationale forsvar og beredskab, hvor vi indsætter styrker på landjorden fra Hjemmeværnet og Forsvaret, gennemfører uddannelses- og øvelsesaktiviteter og yder støtte til det omliggende civile samfund.

Distriktet er som arbejdsplads, et sted hvor der er plads til det hele menneske, og hvor omgangstonen er professionel, men stadigvæk afslappet og personlig. I dagligdagen er der rum til både sparring inden for det faglige virke, samt en gensidig støtte på tværs af hele staben. Samtidig er du selv ansvarlig for planlægning af din arbejdstider, så længe dine opgaver løses.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende Aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte officerer på det militære lederniveau med flere.

På baggrund af din erfaring og kompetencer vil der være mulighed for at forhandle et tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenested vil være i Odense, Højstrup Øvelsesplads.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Kaptajn Michael Laursen telefon 7213 2702.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen HR konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”søg stillingen”. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 23. maj 2025 og ansættelsessamtaler forventelig i uge 22.

Stillingen er til besættelse pr. 1 juni eller hurtigst muligt.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN

Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.

Log ind