Vil du arbejde for et mere sikkert Danmark? Er du klar til at spille en central rolle i, at Danmark kan beskytte sine mest følsomme informationer og kommunikere sikkert?
Interesserer du dig for krypteret kommunikation, teknik og IT-systemer? – så er du måske vores nye kodeproducent. Om os National Distribution Authority, Denmark (NDA DNK) indgår organisatorisk i Krypto-, Kort- og Publikationssektionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Sektionen er fysisk placeret på Noret i Korsør – og er en del af Flådestation Korsør.
Vi varetager opgaver i forbindelse med administration, lagerstyring og drift af krypto- og TEMPEST-materialer i Forsvaret samt ved civile myndigheder og institutioner.
Vi modtager, registrerer og oplægger koder, publikationer og materiel fra udenlandske fordelingscentre samt tilsvarende fra danske producenter, ligesom vi fordeler nationalt producerede koder, publikationer og materiel til vores kundesegmenter. Vi gennemfører auditering, regnskabskontrol og konsulentvirke i forhold til kunder. Organisationen, der er i vækst, udgøres pt. af 21 medarbejdere.
Om stillingen Som kodeproducent bliver du en del af et effektivt team, der har ansvaret for at producere, distribuere og administrere nationalt produceret kryptografisk nøglemateriel. Du skal arbejde tæt sammen med erfarne kolleger under kompetent daglig ledelse, hvor I - i fællesskab - sikrer, at hver eneste kode lever op til de højeste standarder for kvalitet og sikkerhed. Dine primære opgaver inkluderer:
- Produktion af koder til nationalt brug – både inden for og uden for Forsvaret
- Håndtering af nøglemateriel fra produktion til forsendelse og destruktion
- Løbende kvalitetskontrol og sikring af procedureoverholdelse
- Ajourføring af administrative databaser, der understøtter den vitale kodeproduktion
Vores opgaver er mangeartede, og du vil derfor også bidrage i løsningen af andre driftsopgaver, når tiden tillader det. Vi tilbyder et engageret arbejdsmiljø med mulighed for intern oplæring og relevante kurser, både i ind- og udland, primært med base i Korsør.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 08:00 – 15:30 (kl. 15:00 om fredagen). Der er mulighed for fleksible arbejdstider. Dit faste tjenestested er Korsør.
Om dig Du trives med at arbejde struktureret og detaljeorienteret, og du ser det som din fornemmeste opgave at levere kompromisløs kvalitet. Din sans for orden og system kommer i høj grad i spil hos os.
Vi leder efter dig, der:
- Har en god forståelse for processer og kvalitetssikring. Du forstår vigtigheden af at følge retningslinjer til punkt og prikke.
- Er fleksibel og altid er klar til at give en hånd med, når kollegerne har brug for det.
- Prioriterer orden, system og struktur i din dagligdag – du er den, der trives i et miljø, hvor præcision er nøglen.
- Har relevant erfaring inden for informatikområdet. Erfaring fra Forsvarets operative eller tekniske virke, eller kendskab til Forsvarets kryptoforvaltning, vil være nyttigt. Har du en anden baggrund, men med en god forståelse for IT, er du også meget velkommen til at søge!
- Har evnen til at håndtere flere opgaver samtidigt, arbejder selvstændigt og tager ansvar for at føre opgaverne sikkert i mål.
- Er en stabil, venlig og imødekommende kollega med en veludviklet ordenssans. Du trives med at samarbejde på tværs af organisationen.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed og en uformel omgangstone, og vi forventer, at du medvirker til dette. Det er desuden afgørende, at du kan efterleve og håndhæve givne sikkerhedsbestemmelser.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Kontakt og ansøgning Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Thomas Asim Selimovic på telefon 728 16148/E-mail:
FMI-SC-NDA29@MIL.DK eller Kaptajnløjtnant Ronni Brandt Seifert på telefon 728 16168/E-mail:
FMI-SC-NDA01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Sheeba Krause på telefon 3266 5036.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Ansøgningsfrist: 25.august 2025 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart herefter.
Ansættelsestidspunktet er 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI hører under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse på:
www.forsvaret.dk/FMI