Klinikleder til Tandplejen i Aalborg Kommune

fuldtid
Klinikleder til Tandplejen i Aalborg Kommune
  • www.aalborg.dk
  • 9000 Aalborg

Klinikleder til Tandplejen i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommunes Tandpleje søger 1. maj 2025 en klinikleder på fuld tid til vores nye klinik i Nørresundby.

1. juni 2025 slår Aalborg Kommunes Tandpleje dørene op til en helt ny klinik i Nørresundby, og du skal være med til at skabe rammerne for en attraktiv arbejdsplads.

Klinikken er placeret i ”Mødestedet”, det nye sundheds- og kulturhus i Løvvangen, som også rummer andre samarbejdspartnere fra et SUNdt fælleskabt bl.a. Center for forebyggelse og sundhedsplejerskerne. 

Medarbejdere og patientgrundlag i den nye klinik, er en sammenlægning af to tidligere klinikker beliggende i Nørresundby, som siden sommerferien 2024 har været under samme tag og nu bliver Tandplejen i Nørresundby. 

Samlet varetager klinikken 10.500 børn og unge og klinikken er normeret til 8 tandlæger/tandplejere og 14 antal klinikassistenter fordelt på 26 antal engagerede og dygtige ansatte.

Klinikken er opført med 10 lyse, store og veludstyrede klinikrum, hvori der er mulighed og plads til individuel profylakse. Ydermere er klinikken fremtidssikret med OTP, digitale scannere og mulighed for etablering af mikroskop til endodontisk behandling.

Som klinikleder i Tandplejen vil du

  • Blive en del af Tandplejens ledelse, og du vil sammen med engagerede lederkollegaer og overtandlægen medvirke til Tandplejens udvikling og løsning på fælles udfordringer.
  • Få det daglige driftsansvar for klinikken og dermed også sætte dit præg på en helt ny klinik og den fælles fremtid for Aalborg kommunale Tandpleje.
  • Få gode efteruddannelsesmuligheder såvel fagligt som ledelsesmæssigt.

Vi søger en klinikleder

  • Som kan gå foran og sætte retning, og som sammen med de ansatte skabe et attraktivt arbejdsfællesskab, hvor vidensdeling og tryghed for patienterne går hånd i hånd.
  • Som er tydelig og informativ i sin ledelsesstil, men også vægter det relationelle.
  • Som har faglig indsigt og erfaring- både som tandlæge og leder.
  • Som udviser initiativ og forfølger fælles mål og visioner, samt bidrager til at Tandpleje i Aalborg i fremtiden fortsat er en attraktiv og udviklende arbejdsplads.

Om Aalborg Kommunes Tandpleje

Vi er ca. 170 ansatte fordelt på mange generationer og med forskellig erfaring, hvilket vi ser som en styrke. Vi vil gerne beriges med ny faglig viden, men vi vil også gerne lære fra os og klæde hinanden godt på.

Vi lægger vægt på et samarbejdende arbejdsfællesskab, hvor vi leverer et trygt og kvalitetsfuldt tilbud til vores brugere.

Vi har en grundlæggende vigtig opgave i at udvikle og formidle sunde tænder hele livet og her spiller vores forebyggende indsatser et vigtigt element. 

Politisk er der i Aalborg Kommune et stort ønske om at sundhedstilbuddene til borgerne digitaliseres, det arbejder Tandplejen målrette med at udvikle og implementere.

Flere informationer fås ved overtandlæge Nina Vejby, tlf. 25 20 28 73.


Arbejdsstedets adresse:

Løvbakken i Nørresundby

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

Ansættelsessamtaler afholdes den 7. april 2025

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

I forbindelse med samtaler, vil du blive bedt om at udfylde en Garuda Kompetenceprofil og du vil blive  indbudt til en personlig tilbagemeldingssamtale ved en personalekonsulent.

Læs mere om Aalborg Kommune og Tandplejen på Tandpleje


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind