Vi søger en tandlæge til protetisk behandling foreløbig 8 timer om ugen - med mulighed for yderligere timer på sigt.
Sammen med dine kollegaer får du en arbejdsplads, der er præget af et godt kollegialt fællesskab og højt til loftet. Vi prioriterer udvikling af den enkelte medarbejder og har et godt arbejdsmiljø på afdelingen.
Stillingen ønskes besat med en tandlæge, der besidder særlig erfaring med implantatforankret protetik, samt dokumenteret erfaring indenfor protetisk rehabilitering af patienter med dentale agenesier og traumebetingede tandtab. Stillingen omfatter således behandling af patienter i Regionstandplejen på Tand- Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling.
Hvad kan vi tilbyde:
Tand- Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling varetager diagnostik og behandling af medfødte og erhvervede anomalier, traumatisk betingende læsioner, infektioner og benigne sygdomstilstande i tand- mund- og kæberegionen. Vi har et tæt samarbejde med Regionstandplejen. Afdelingen foretager desuden forskning, udvikling og uddannelse indenfor specialet. Vi har ambulatorium samt operationsgang. Vi har ligeledes et tæt samarbejde med Rigshospitalet, hvorfor muligheden for faglig udvikling og møder på RH kan blive aktuelt.
Ansættelsesstart: 1. november - gerne snarest muligt
Samtaler forventes torsdag den 25. september
Du er meget velkommen til at besøge vores afdelingen - og høre nærmere om stillingen og de muligheder specialet har i fremtiden. Skriv eller ring til chefsygeplejerske Trine Bager - 21654195 (Trib@regionsjaelland.dk)eller faglig ansvarlig overtandlæge Thorkild Brandtberg Knudsen telefon 26177579 (Thbk@regionsjaeælland.dk)
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her