Kirstinedalsskolen søger dedikeret klasselærer til T-klassen

fuldtid
Kirstinedalsskolen søger dedikeret klasselærer til T-klassen
  • Køge Kommune
  • Skolevej 1, 4600 Køge
Er du god til at danne relationer, og brænder du for at gøre en positiv forskel for elever med særlige udfordringer? Så er det netop dig, vi søger til Kirstinedalsskolens T-klasse

Kirstinedalsskolen søger en engageret lærer til at undervise i vores T-klasse, som består af ca. 10 elever, i alderen 7-9 år, med sproglige udfordringer og/eller indlæringsvanskeligheder. Stillingen indebærer 26 undervisningslektioner med udgangspunkt i en to-lærerordning. Det er derfor afgørende, at du kan etablere gode relationer til både elever, forældre, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Om T-klassen:

I Køge Kommune er der oprettet et T-klassespor til elever, som er visiteret til et skoletilbud, hvor klassenormeringen er maksimalt 12 elever. I T-klassen er der tilknyttet ekstra voksenressourcer, og der arbejdes med en tydelig og forudsigelig struktur. Klasseteamet har et tæt samarbejde med PPR og logopæd for at sikre elevernes faglige, sproglige og sociale udvikling. Klasserne er placeret sammen med skolens almenklasser, og eleverne re-visiteres hvert år. Eleverne transporteres til skolen med bus om morgenen, og undervisningen slutter senest kl. 13:30, hvorefter eleverne enten afhentes med bus eller overgår til Kirstinedalsskolens SFO.

Om Kirstinedalsskolen:

På Kirstinedalsskolen praktiserer vi delt klasselærerfunktion for at sikre et tæt tværfagligt samarbejde omkring klassen. Vi har en dedikeret tale-høre-lærer tilknyttet, som vejleder personalet i forhold til elevernes sproglige udvikling. Vores skole vægter trivsel, rummelighed, humor, høj faglighed, samarbejde og kreativitet som fundamentale værdier i undervisningen og skolemiljøet. Vi afholder faste møder hver mandag indtil kl. 15:45, og ud over dette kan den individuelle forberedelse placeres, som det passer den enkelte medarbejder.

Beliggende i det skønne Køge Nord, tæt på stationen, tilbyder Kirstinedalsskolen en unik skolekultur, der fremmer trivsel, samarbejde og faglig udvikling. Her får både elever og lærere mulighed for at udfolde deres fulde potentiale og være en del af et inkluderende fællesskab, der værdsætter og dyrker læring og udvikling.

Som nyansat lærer i Køge Kommune tilbydes du et mentorforløb for nyansatte, hvor du b.la. får mulighed for at mødes med andre nyansatte lærere i kommunen og videns dele på tværs af skoler. For yderligere information om skolen kan du besøge vores hjemmeside på www.aula.kirstine.dk.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte vores skoleleder, Søren Fini Christensen, på e-mail soeren.fini.christensen@koege.dk eller pædagogisk leder Mia Nicole Lund Olsen på mia.olsen@koege.dk eller telefon 5667 6869.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist: 10. juni kl. 12.00.

Vi afholder samtaler den 12. juni 2025 med tiltrædelse den 1. august 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Log ind