Kirketjener ved Rudkøbing og Simmerbølle kirker

deltid
Kirketjener ved Rudkøbing og Simmerbølle kirker
  • Rudkøbing Menighedsråd
  • Torvet 1A, 5900 Rudkøbing

Kirketjener ved Rudkøbing og Simmerbølle kirker

 

En stilling som kirketjenervikar ved Rudkøbing og Simmerbølle kirker ønskes besat snarest med eventuel mulighed for fastansættelse på sigt. Vikariatets varighed er tre måneder.

Stillingen er på 15-20 timer i gennemsnitlig ugentlig arbejdstid efter nærmere aftale.

 

Opgaver og ansvar

Du vil skulle varetage forskellige opgaver i kirken og sognehuset. Vi forventer, at du indgår positivt i samarbejdet med kirkens øvrige personale og præster.

Som kirketjener skal du bl.a. arbejde med:

  • Medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
  • Oprydning og rengøring i kirke og sognehus, herunder opstilling og klargøring til kirkelige handlinger og aktiviteter, møder og arrangementer.

Der er gensidig afløsning mellem to kirketjenere, som indbyrdes planlægger og koordinerer fordeling af arbejdsopgaverne. Den gensidige forpligtelse gælder også i forbindelse med afvikling af ferie.

 

Forventninger

Vi forventer, at du har kendskab til folkekirken og indgår aktivt i arbejdet med kirkens aktiviteter i sognet, og at du kan arbejde ansvarsbevidst og selvstændigt samt er indstillet på at indgå i et nært samarbejde og dialog med det øvrige personale og menighedsrådet. Som en del af dit arbejde vil du være kirkens ansigt udadtil, hvilket du skal befinde dig godt med. Som kirketjener skal du være indstillet på skiftende arbejdstider og arbejde i weekender.

Formalia

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S), og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver, indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for gravere og kirketjenere. Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen for en fuldtidsstilling aftales inden for intervallet 314.439 kr. - 395.961 (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183 kr. (nutidskroner). OK-tillæg på kr. 1.356 (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk, dvs. 15/37 eller 20/37. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 15%

Endelig aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Se henvisning til kontaktperson for yderlige oplysning om stillingen.

Se også kirkens hjemmeside: rudkøbing-simmerbøllekirker.dk

 Ansættelse snarest muligt.

Motiveret ansøgning med relevante bilag sendes til 7741fortrolig@sogn.dk

Vi afholder samtaler løbende.

Log ind