Viborg Domsogn søger ny kirke- og kulturmedarbejder 37 timer ugentligt fra 1. december eller snarest muligt
Som ansat i Viborg Domsogn bliver du en del af en alsidig arbejdsplads i smukke rammer i hjertet af Viborg. Viborg Domsogn er et bysogn med mere end 8.300 indbyggere, og domkirken er på én gang sognekirke, stiftskirke og turistmagnet. Både domkirken og sognegården danner ramme om mange forskelligartede aktiviteter og du vil få en bred kontaktflade.
Ansættelsesmyndigheden er Viborg Domsogns Menighedsråd, og som de øvrige ansatte ved Viborg Domsogn refererer du til den daglige leder.
Vi søger en kirke- og kulturmedarbejder, som kan arbejde selvstændigt inden for diakoni, undervisning og PR og som har lyst til at indgå i vores velfungerende personalegruppe bestående af daglig leder, regnskabsassistent, organister, kirketjenere, serviceassistent, korleder, sangere, korister og præster.
Arbejdsopgaver:
Som kirke- og kulturmedarbejder vil du have følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder (listen er ikke udtømmende og i ikke-prioriteret rækkefølge):
Vi lægger vægt på, at du…
Vi tilbyder…
Generelt
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.
Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 kr. 428.284,72 kr.(nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 355.556,78 kr. – 484.850,49 kr. (nutidskroner).
OK-24 tillæg på 3.538,98 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Jeanette Gordon Kjeldsen på tlf.: 29 34 79 32 og sognepræst Trine Hostrup Dige på tlf.: 40 49 28 08.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8613fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den mandag den 6. oktober kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag den 20. oktober.