Kirke-, kultur og kommunikationsmedarbejder til Nathanaels Kirke

deltid
Kirke-, kultur og kommunikationsmedarbejder til Nathanaels Kirke
  • NATHANAELS KIRKE
  • Holmbladsgade 19, 2300 København S

Nathanaels Kirke ligger i et smørhul centralt på Amagerbro, som er et mangfoldigt sogn. Vi har en
smuk, velholdt kirke, der åbnede i 1899 og en rummelig sognegård ved siden af. Gennem kirkelige
handlinger og kirkekulturelle aktiviteter har vi sat Broen til Troen på dagsorden – en moderne kirke
med relevans for flere. Vi vægter fællesskabet, samtalen god t arbejdsmiljø højt. Vores spillebanes
hjørneflag er Forkyndelse, Oplysning, Underholdning og Kirkekultur. Se mere om os her
https://nathanaelskirke.dk


Vi søger en 30 timers kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder, der har hjertet på rette sted og
hænderne skruet godt på. Du behersker moderne kommunikation i alle dens forskellige former og
kanaler og kan troværdigt understøtte kirkens aktiviteter og budskaber til et moderne publikum. Du
er samtidig idérig og initiativtagende i forhold til at igangsætte og afholde aktiviteter, der kan
invitere og involvere borgerne i kirkens liv, fællesskab og aktiviteter, især aldersgruppen fra 16 til
40 år. Kommunikationen er kirkens ansigt udadtil og vi er meget bevidste om, at spændende,
interesseskabende og tiltrækkende kommunikation og formidling er en integreret del af kirkens dna.


Stillingen som Kirke- og kultur- og kommunikationsmedarbejder er ledig til besættelse snarest
muligt. Stillingen er på 30 timer fordelt over en 5 dages arbejdsuge, inkl. søn- og helligdage;
aftenarbejde og fleksible arbejdstider må beregnes. De 30 timer fordeles hhv. 27 timer til kultur- og
kommunikationsmedarbejde og 3 timer til kirketjeneste. Vi har fokus på at synliggøre og fremme
kirkens liv og vækst i sognet og lokalmiljøet. Du vil indgå i et dynamisk teamsamarbejde med
kirkens præst og kordegn samt øvrige ansatte og frivillige under menighedsrådets rammesætning og
visioner.


Vi forventer at den der ansættes i stillingen har gennemført kirke-, kultur og
kommunikationsmedarbejder uddannelsen (3K) eller anden relevant uddannelse. Baggrund og
erfaring med moderne kommunikation er en forudsætning.


Vi forestiller os, at du har
- Har kendskab til folkekirken
- Initiativrig og imødekommende, proaktiv og selvstændig
- Har stærke færdigheder inden for både mundtlig og skriftlig kommunikation og har dyb
   erfaring med sociale medier herunder grafisk erfaring
- Har erfaring med og lyst til at arbejde med frivillige og unge, gerne projektledelse
- Det er desuden en fordel, hvis du har musikalske og kreative kompetencer
- Har erfaring med SoMe – facebook, hjemmesider og instagram som administrator
- Har erfaring med at skrive enkle pressemeddelelser


Desuden fordel hvis du behersker engelsk.

Om os:
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med god stemning, godt arbejdsmiljø, højt til loftet og en del dagligt
knofedt, der får kirken og dens aktiviteter til at fungere og være synlig til, for og med borgerne – og
er åben for gode idéer og nye tiltag. Vi har et velfungerende menighedsråd og en dygtig og
engageret personalegruppe. Og er del projekter og visioner på tegnebrættet, der skal understøttes af
moderne kommunikation.


Interesseret?
Så send dit CV og en motiveret ansøgning i en samlet PDF senest den 11/6 kl. 12.00
til 7083fortrolig@sogn.dk.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i sidste halvdel af juni og ansættelse forventes senest fra
1. august 2025

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte
Formand: Dennis Rasmussen, tlf: 42680140
Kontaktperson: Marianne Winterbjerg, tlf: 26491904


Læs mere om Nathanaels kirke på www.nathanaelskirke.dk
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.


Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker efter gældende organisationsaftale for kirkefunktionærer indgået mellem
Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 samt tilhørende protokollat for kirke- og
kulturmedarbejdere.

Stillingen er på 30 timer ugentligt svarende til 30/37 af fuldtid, og lønnen forhandles individuelt
inden for løngruppe 2 afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Den vejledende fuldtidsløn ligger i intervallet 355.455 – 484.859 kr. årligt (niveau pr. 1. april
2025). Ved en arbejdstid på 30/37 udgør det en årsløn på ca. 288.193 – 393.132 kr.


Der kan aftales et rådighedstillæg for arbejde på skæve tidspunkter (hverdage efter kl. 17, lørdage
efter kl. 14 samt søn- og helligdage). Rådighedstillægget udgør på fuldtid 35.116 kr. årligt (2025-
niveau), svarende til ca. 28.465 kr. ved ansættelse på 30/37.


Såfremt der ikke indgås aftale om rådighedstillæg, ydes der i stedet tillæg efter Statens cirkulære
om natpenge for dokumenteret arbejde uden for almindelig arbejdstid.


Der indbetales pensionsbidrag på 18 % af den aftalte løn.

Log ind