Kirke Kultur Medarbeder

deltid
Kirke Kultur Medarbeder
  • TÅRNBY MENIGHEDSRÅD
  • Englandsvej 330, 2770 Kastrup

En stilling som kirke- og kulturmedarbejder ved Tårnby Kirke er ledig til besættelse tidligst pr. 1. februar 2026. Stillingen er på 25 timer gennemsnitligt pr. uge, dog kan timeantallet variere fra uge til uge. 

Om Tårnby Kirke
I Tårnby Kirke har vi meget travlt! Vi er ca. 20 medarbejdere ansat i alt, fordelt på 4 præster, organister og kor, kirketjenere, kordegne og gartnerne på kirkegården. Hertil kommer også menighedsrådet samt en håndfuld frivillige.  

Tårnby Kirke er en middelalderkirke, som er meget søgt. Det er menighedsrådets ønske, at kirken skal være et samlingspunkt for alle aldersklasser.

Da vores dygtige kirke- og kulturmedarbejder har søgt nye græsgange, søger vi en ny kollega, som har lyst til at træde ind i arbejdet og videreudvikle kirkens synlighed i lokalområdet.

Det er en meget selvstændig stilling, hvor du skal være struktureret i en travl hverdag. Du vil komme til at dele kontor med kirketjenerne i en central del af sognegården.

Kirke- og kulturmedarbejderens opgaver vil bl.a. være følgende:

  • PR: Varetagelse af al kommunikation til online og skriftlige medier af kirkens arrangementer og gudstjenester, bl.a. ved at vedligeholde kirkens hjemmeside, SoMe, annoncering til lokalavis og udarbejdelse af nyhedsbreve og plakater m.m.

  • Planlægning og afvikling af arrangementer i samarbejde med kirkens præster og menighedsråd, som f.eks. undervisning af minikonfirmander.

  • Opbygning af et frivilligt netværk og diakonale tiltag.

  • At være opsøgende i forhold til samarbejdspartnere som f.eks. Tårnby Kommune, biblioteker og det lokale erhvervsliv, herunder at indhente sponsorater til vores årlige bankospil m.m.

Vi forventer, at du:

·        Har et godt blik for kommunikation.

·        Er engageret, kreativ og idérig, og har lyst til at formidle den røde tråd mellem at være kirke og kulturinstitution.

·        Det forventes, at du har erfaring og forståelse for at tage fotos, optage og redigere videoer, samt lægge dette op.

·        Trives med at tage initiativer og arbejde selvstændigt.

·        Kan stå inden for kirkens værdier og rammer.

·        Hvis du har pædagogisk erfaring, så er det godt, men ikke et krav.

·        Er god til at samarbejde med alle grupper i og omkring Tårnby Kirke, og være en del af dette fællesskab.

·        Det er en fordel, at du har en uddannelsen som kirke- og kulturmedarbejder, ellers skal uddannelsen tages inden for 2 år.

Ansøgere, der opfylder uddannelseskrav eller har den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere aflønnes i løngruppe 2, hvor årslønnen aftales indenfor intervallet 360.179,24 kr. til 491.153,84 kr. (i nutidskroner).

Ansøgere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2, hvor årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 433.852,69 kr.

 

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Det årlige rådighedstillæg udgør 35.974,83 kr. (nutidskroner).

Der er et OK-24 tillæg på 3.584,99 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK-24 tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Menighedsrådets personaleansvarlige, Kirsten E. Svane, tlf. 4073 3640, eller kirkebogsførende sognepræst, Camilla Cedermann, tlf. 2442 6220.

Ansøgningsfrist er mandag den 22. december 2025.

Ansøgning og CV samt relevant dokumentation skal stiles til Menighedsrådet, og sendes til kirkens fortrolighedspostkasse 7190fortrolig@sogn.dk

Ansættelses samtaler vil finde sted i uge 3.

 

Log ind