En tidsbegrænset stilling som kirke- og kulturmedarbejder ved Søndermarkskirken, Søndermark Sogn er ledig til ansættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter. Du vil udføre opgaverne i et samarbejde med en kirke- og kulturmedarbejder kollega på 10 timer ugentligt. Vores nuværende kirke- og kulturmedarbejder har søgt orlov frem til 31.12.2029, hvor stillingen udløber. Det er en veletableret stilling, med mulighed for at du kan sætte dit eget præg på opgaverne.
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er primært i dagtimerne, men enkelte aftener og weekender må forventes.
Kirke- og kulturmedarbejderen skal varetage følgende opgaver:· Planlægning og undervisning af minikonfirmander fra Søndre Skole og Finderuphøj Skole.
· Planlægning og afvikling af Babysalmesang, Barselscafe, og Tumlesalmesang, Åben café samt spaghettigudstjenester og dåbstræf.
· Kontakt og samarbejde med skoler og daginstitutioner i sognet.
· Deltagelse i planlægning og afvikling af konfirmationsforberedelse i samarbejde med kirkens præster.
· Tovholder for planlægning og ansvarlig for afvikling af julearrangementer for sognets børn under skolealderen.
· Ansvarlig og tovholder for afholdelsen af Senior-Fredag og sogneudflugt.
· Ansvarlig og tovholder for indsamling og uddeling af julegaver til sognets udsatte børn i forbindelse med julehjælpen.
· Tovholder på kirkens sociale medier, samt medansvarlig for udvikling af kirkens kommunikation og PR.
Søndermark Sogn har ca. 7.000 indbyggere. Der er et godt kollegialt fællesskab ved kirken. Sognet har et veletableret årshjul med aktiviteter og arrangementer og god opbakning fra menigheden.
Vi forventer, at du:
· At du er uddannet kirkekulturmedarbejder.
· Er imødekommende, pædagogisk og har lyst til at arbejde i et kirkeligt miljø.
· Har erfaring med at formidle tro og kristendom og med at afholde andagter.
· Kan drive relationsarbejde og diakonalt arbejde.
· Har kendskab til kirkesang og musik, og lyst til at lede fællessang.
· Har mod på at indgå i et tværfagligt samarbejde med præster, ansatte, menighedsråd og frivillige
· Er god til at koordinere og planlægge, samt evne til selvledelse.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.
Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. 433.852,69 kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.974,83 kr. (nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 360.179,24 kr. –491.153,84 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.974,83 kr. (nutidskroner).
OK-24 tillæg på 3.584,99 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jakob Hoffmann på telefonnummer 28781884/mail 9126fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til 9126fortrolig@sogn.dk, senest den 15. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 27. januar 2026 fra kl. 15.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.