Arbejdssted:
Daginstitutionen Kernehuset, Nr. Bjertvej 77, 6000 Kolding
Ansættelsestidspunkt:
01.11.2025 eller snarest derefter.
Hvad søger vi ?
Kernehuset søger en uddannet pædagog til en fast stilling pt i børnehaven. Stillingen er på 32-37 timer, afhængig af dine præferencer. Skriv i ansøgningen, hvilket timetal du ønsker.
Hvad forventer vi ?
Vi forventer at du har lyst til at præge vores dagligdag og mod til at tage initiativ i alle sammenhænge.
Du udviser tydeligt og fagligt engagement. Du er en robust person, der kan bevare roen og overblikket i en travl og meningsfuld hverdag.
Som pædagog i Kernehuset kan du både gå forrest, arbejde selvstændigt, men også samarbejde med husets øvrige kollegaer.
Du har et godt overblik, let til smil og falder ikke af hesten i en omskiftelig hverdag.
Du evner at etablere en nærværende og inkluderende kontakt til alle børn, og du kan invitere til samspil og opretholdende meningsfulde relationer til børnene.
Herunder er det en selvfølge at du bidrager til understøttelse af børnefællesskaber.
Vi anerkender børnenes ret til medbestemmelse og mener, at børnenes holdninger og stemmer er værdifulde – derfor er det vigtigt, at du støtter op om dette i det daglige arbejde, og at du arbejder ud fra vores fælles mål for Kernehuset.
Du har en nysgerrig og legende tilgang, der motiverer og engagerer børnene.
Du er ligeledes god til at videns dele, reflektere over egen og andres praksis, og du kan omsætte din viden og teori til handling der gavner børnene.
I Kernehuset har vi en engageret forældregruppe, og det daglige samarbejde med dem omkring børnene er vigtig. Du skal kunne indgå i dette samarbejde, både i forhold til den daglige dialog og kontakt omkring barnet, men også når der holdes forældresamtaler, forældremøder, og arrangementer.
Vi tilbyder:
I Kernehuset kan du være med til at tage ansvar og præge det pædagogiske indhold. Din indsats er altid af stor betydning for børnenes trivsel.
I Kernehuset arbejder vi med principperne fra GROW/LEGEKAPTAJNEN. Det betyder bl. a. at vi med vores nervesystem kan smitte barnet som gode rollemodeller, der guider og tror på barnets evne til at samarbejde.
Hos os får du en arbejdsplads, hvor du er med til at sætte dit præg på det pædagogiske arbejde i børnegruppen og udformning af vore læringsmiljøer.
Vi er en integreret daginstitution, med to vuggestuegrupper med plads til 20 børn, og tre børnehavegrupper med plads til 50 børn. Vi har til huse i en ældre, charmerende bygning i Nr. Bjert i udkanten af Kolding. Vi er heldige med en god beliggenhed, så uanset om du er i bil, på cykel eller skal med bus – så er det nemt at komme til Kernehuset.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Nærmere oplysning:
Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du at besøge os inden du sender en ansøgning, er du velkommen til at kontakte Leder Ragnhild Kienle Hildebrandt, 2372 1737 rakr@kolding.dk eller souschef Carsten Christensen 7979 6030 cafc@kolding.dk
Du kan læse mere om os på https://bjertkernehuset.aula.dk
I henhold til kommunens personaleregler vil der blive indhentet straffe/børneattest samt referencer.
Ansøgningsfrist er fredag den 3. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler forventer vi finder sted i uge 43.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk