Kantinemedhjælper til Mølleskolen i Ry

deltid
Kantinemedhjælper til Mølleskolen i Ry
  • Mølleskolen
  • Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Brænder du for at lave sund og velsmagende mad til børn og voksne – og har du lyst til at være en del af en hverdag fyldt med samarbejde og god energi? Så er det måske dig, vi søger!

På Mølleskolen søger vi en engageret og inspirerende kantinemedhjælper til vores skolekantine. Vi tilbyder en hverdag med masser af smil og grin, hvor dagens højdepunkt for eleverne ofte er besøget i kantinen.

Om Mølleskolen
Mølleskolen er en stor folkeskole midt i Ry med ca. 1050 elever. Vi lægger vægt på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, i et trygt og udviklende skolemiljø. Skolen er afdelingsopdelt med 3-5 spor i indskoling og mellemtrin samt 6 spor i udskolingen. Desuden har vi en specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere på Mølleskolens hjemmeside

Dine arbejdsopgaver
  • Tilberedning af sandwich, salater, pizzasnegle, boller m.m.
  • Ekspedition i kantinens salgsområde
  • Planlægning af sortiment, bestilling og modtagelse af varer
  • Egenkontrol, daglig rengøring, opvask og vasketøj
  • Deltagelse i enkelte aftenarrangementer

Din profil
  • Du er fysisk stærk og har lyst til at arbejde i et miljø med mange glade børn og unge
  • Du er struktureret, ansvarsbevidst, serviceminded og engageret
  • Du taler og skriver dansk og har gerne erfaring fra lignende stillinger
  • Du er mødestabil og bidrager med gode ideer til kantinens udvikling

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med glade børn og gode kolleger
  • Et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø

Arbejdstid og ansættelsesvilkår
  • Stillingen er på 28,5 timer pr. uge, fordelt på 42 arbejdsuger, svarende til 30 timer i skoleuger+første og sidste uge af sommerferien, samt nogle aftenarrangementer
  • Arbejdstid: mandag til fredag kl. 07.00-13.00.
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
  • Tiltrædelse: snarest muligt.

Vil du høre mere?
Kontakt:
  • Kantineleder Susanne Arnfred på telefon 20 43 34 03 (kl. 13-15)
  • Administrativ leder Pernille Schirmer på telefon 87 94 31 02

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og relevante bilag via ”Søg stillingen” senest 16. december 2025.

Vi holder samtaler løbende.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Log ind