Kantinemedarbejder på Bagsværd Skole

deltid
Kantinemedarbejder på Bagsværd Skole
  • Bagsværd Skole
  • Bagsværd Hovedgade 62, 2880 Bagsværd
Skab måltider med mening og vær med i et unikt gratis skolemadsprojekt på Bagsværd Skole
Tør du tage ansvar for de børn du omgås, være med til at give dem en god skoledag og præge dem til at spise god og sund mad – så er det måske dig, der er den køkkenmedarbejder, vi søger til Bagsværd Skole.

Forsøgsordning med skolemad
Bagsværd Skole er udvalgt til en 4-årig forsøgsordning, hvor alle elever på mellemtrinnet får gratis skolemad. Vi søger en dygtig kollega, som sammen med det nuværende team vil stå for den daglige madproduktion og skabe gode rammer om et sundt måltid i børnehøjde. Du vil være med til at forme og drive en skolekantine med høje ambitioner – både fagligt og socialt.

Køkkenteamet mangler dig
Du kommer til at samarbejde med køkkenteamet omkring klargøring, den varm produktion, kold produktion, bagning og opvask.
Temaet består af en køkkenleder og to medarbejdere, hvoraf du bliver den anden. Vi producerer hver dag dagens ret til 230 elever. Eleverne spiser klassevis, nogle i vores store kantine, og andre i deres respektive klasser, fordi vi ikke kan sidde i kantinen alle sammen samtidig.

Vi tilbyder dig:
  • En vigtig rolle i en spændende forsøgsordning med fokus på gratis, sund og bæredygtig skolemad
  • Et tæt samarbejde med skolens ledelse, personale og elever
  • En hverdag, hvor du kan gøre en forskel for børn og unges madvaner
  • En arbejdsplads, hvor FN’s verdensmål og økologi er integreret i hverdagen
  • Et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med plads til humor og grin

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har relevant ernæringsfaglig uddannelse og/eller erfaring med madproduktion
  • Brænder for at lave sund, varieret og velsmagende mad
  • Har lyst til at indgå i egenkontrol og madplanlægning
  • Trives med mange børn omkring dig og har lyst til at indgå i skolens hverdag og traditioner
  • Har fokus på høj hygiejne, bæredygtighed, økologi og madglæde
  • Har erfaring med Fødevarestyrelsens kostråd og Økologisk Spisemærke (krav om 80%)

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsesstart 1. marts 2026, med mulighed for tidligere opstart. Du bliver ansat på en skolebrøk svarende til 30/33 hvilket betyder at du får løn for 30 timer i 52 uger, men arbejder 33 timer i 40 uger. Arbejdstiden vil primært blive placeret i tidsrummet man-fredag 7.00-14.30 Der er tvungen ferie 4 uger i skolernes sommerferie, samt uge 42. Stillingen er en projektansættelse i 3,5 år, men der kan være mulighed for fastansættelse i Gladsaxe Kommune efter projektets afslutning. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen kan du henvende dig til køkkenleder Camilla Egert Garder, camiso@gladsaxe.dk eller telefon 29 28 86 82 mellem kl. 13-15

Ansøgningsfrist
5. januar 2025.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 3.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Log ind