Er du gastronomisk kreativ, og har du lyst til at yde høj service med godt humør på et sygehus - også når køen af ekspeditioner er lang og der er travlt? Så kan det være, at du er vores nye kollega til en af personalekantinerne i Region Sjælland.
Et spændende og afvekslende job med et godt arbejdsmiljø. Du får mulighed for, sammen med din nærmeste leder og kollegaer, at skabe indholdet i, hvordan vi fremadrettet skal drive vores kantiner i Region Sjælland.
Jobbet
I Slagelse modtager vi den varme mad fra Slagelse køkken, men alt hvad der er muligt produceres på stedet - sammen med en kæmpe salatbar, syltning, den kolde buffet samt lækre kager og desserter og specialmenuer til arrangementer.
Arbejdstider Slagelse er hverdage mellem kl. 6.30-16.00 med weekendvagt hver 6.weekend kl. 7.00-14.30. Helligdagene deler vi mellem os samt er der et arrangement udover den normale tid – planlægger vi og deler opgaven.
Vi arbejder i ”cirkler”, så alle kan det samme og skiftes i de forskellige funktioner. Vi har en kantineansvarlig hvert sted, der har ansvaret for den daglige drift, men som også arbejder med i teamet.
Forventede kvalifikationer
Du har en køkkenfaglig baggrund som ernæringsassistent, cater eller lignende – gerne med nogle års erfaring i kantineverden.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst ml. Region Sjælland og faglig organisation.
Ansøgning
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Region Sjællands Kantiner, produktionsleder Mette Thomns mail: mthom@regionsjaelland.dk
Send en motiveret ansøgning og CV via linket senest den 15. februar 2025 - der vil løbende blive afholdt samtaler. Ansættelsen er snarest muligt.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.