Har du lyst til at dykke ned i spændende juridiske problemstillinger – og samtidig gøre en forskel for retssikkerheden? Vi søger jurister til Jura og Compliance i Roskilde. Hos os får du mulighed for at arbejde med både forvaltningsret, beskatning og compliance – og du kan være med uanset om du er nyuddannet eller har erfaring. Jura og Compliance Hos os bliver du en del af et center, der er omdrejningspunkt for de juridiske afklaringer i Vurderingsstyrelsen. Vi understøtter hele organisationen med jura, så vurderinger og beskatning sker korrekt og med borgernes retssikkerhed i centrum. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø og sammen bidrager vi til, at der er høj kvalitet i arbejdet og til et solidt fundament for de afgørelser, der træffes. Du får en central rolle i at udvikle og vedligeholde det juridiske grundlag i en styrelse, hvor retssikkerhed og faglighed går hånd i hånd.
Dine opgaver Du kommer til at arbejde med både lovfortolkning, sparring og i nogle tilfælde konkret sagsbehandling. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:
- udarbejde juridiske afklaringer inden for forvaltningsret, beskatning og compliance – fx i form af notater og deltagelse i arbejdsgrupper.
- give juridisk sparring til kolleger, ledelse og direktion
- bidrage til at sikre, at styrelsens arbejde hviler på et solidt juridisk grundlag
- bidrage til koordinering af og bistå med lovgivningsarbejdet
- behandle og koordinere aktindsigtssager efter offentlighedsloven og indsigelsessager over sagsbehandlingen.
Vi tilbyder dig At blive en del af et center med høj faglighed og stærkt kollegaskab. Vi sørger for en grundig onboarding og giver dig mulighed for at specialisere dig eller prøve kræfter med forskellige juridiske områder efter dine interesser. Samtidig får du mulighed for at præge udviklingen af lovgivning og praksis på et område, der har stor betydning for både borgere og samfund.
Vi lægger vægt på fleksible rammer og et arbejdsliv i balance – samtidig med at vi giver plads til faglig udvikling og sparring i hverdagen.
Om dig Vi leder efter både nyuddannede og erfarne medarbejdere, der:
- er cand.jur. eller cand.merc.(jur.) el.lign.
- har interesse for forvaltningsret, aktindsigt, compliance og/eller beskatning
- kan formidle jura klart og forståeligt til kolleger
- trives i samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 27. oktober. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Marie Hertzum på telefon 72 37 77 35.
Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet reference og straffeattest.
Forventet opstart er 1. januar 2026.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde. Da kontoret også har lokation i Aalborg, vil der rejseaktivitet dertil minimum en gang i kvartalet.