Jurist til Kontor for Jura i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

fuldtid
Jurist til Kontor for Jura i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du være med til at sikre det juridiske fundament for beskæftigelses- og integrationsområdet?

Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab i et kontor, hvor faglige udfordringer, alsidige opgaver, udvikling, fleksibilitet og arbejdsglæde er en del af hverdagen?

Så har vi brug for dig på holdet som vores nye jurist i kontor for jura og udbud i Danmarks største beskæftigelses- og integrationsforvaltning.

Hvem er vi?
Kerneopgaven i kontoret er at skabe de bedste rammer for at få borgere i job og uddannelse. Det gør vi blandt andet ved at understøtte organisationen juridisk på flere niveauer.

De juridiske opgaver i kontoret omfatter blandt andet rådgivning og vejledning, klagesagsbehandling, aktindsigter efter offentlighedsloven, legalitets- og kvalitetssikring, lærings- og udviklingsaktiviteter samt betjening af direktionen, borgmester og udvalg.

Vi samarbejder tæt med andre dele af forvaltningen og har løbende dialog med eksterne samarbejdspartnere.

Jobbet
Kontor for Jura og Udbud håndterer de juridiske opgaver og udfordringer på beskæftigelses- og integrationsområdet inden for ressortlovgivningen, forvaltnings- og databeskyttelsesret samt kommunalret.

Du skal sammen med 14 engagerede kolleger juridisk understøtte forvaltningens ansvarsområder.

Hos os får du

  • varierede opgaver – både selvstændige og i tæt samarbejde med kollegaer
  • indflydelse – idet du kommer til at bidrage aktivt til at sikre et solidt juridisk fundament og hjælpe organisationen med at finde de bedst løsninger inden for lovens rammer
  • fagligt fællesskab – idet vi prioriterer et stærkt fagligt sparrings- og kollegialt miljø, læring og udvikling
  • fleksibilitet – både i forhold til opgaveløsningen og mulighed for hjemmearbejde
Dine primære opgaver vil være

  • juridisk vejledning og sparring
  • genvurdering af klager efter retssikkerhedsloven og besvarelse af klager til borgerrådgiveren, borgmesteren og Datatilsynet
  • juridisk kvalitetssikring af indstillinger til direktion, borgmester og udvalg
  • udarbejdelse af notater inden for kontorets fagområder
  • at omsætte juraen til praksisnære løsninger
  • lærings- og udviklingsaktiviteter, der understøtter en ensartet og høj kvalitet i sagsbehandlingen
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet cand.jur. og har erfaring med forvaltningsret og konkret sagsbehandling
  • har erfaring fra en offentlig myndighed (kommune, styrelse, ministerium eller lign.)
  • kan sætte dig ind i nye retsområder og problemstillinger på egen hånd
  • har kendskab til beskæftigelses- og integrationsområdet og kommunalret - eller er motiveret for at lære det
  • formidler juridiske problemstillinger klart og forståeligt
  • kan ”skære en sag til” og evner at balancere kvalitet og effektivt i opgaveløsningen
  • er opsøgende, proaktiv og helhedsorienteret
  • bidrager aktivt til et stærkt fagligt miljø med videndeling og sparring
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Ansættelse sker som udgangspunkt som fuldmægtig, og for den rette kandidat vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Christina Bergsted Andersen på 21 65 03 49 eller kontorchef Lisbet Stihøj Kristensen på 20 14 96 22.

Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 20. august 2025
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 34 og 35.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Log ind