Jurist til Personalejuridisk Team

deltid
Jurist til Personalejuridisk Team
  • Personale og HR
  • Laksetorvet 1, 8900 Randers
Randers Kommunes personalejuridiske team søger en personalejurist dedikeret til at bistå Børn og Skoleforvaltningen, specifikt til skoleområdet. Du vil indgå i et tæt samarbejde med lederne på skoleområdet samt Børn og Skoleforvaltningen – i særlig grad skolechefen og viceskolechefen.

Stillingen som personalejurist er på 20 timer/ugentligt.

Opgaverne supplerer Personalejuridisk Teams faste opgaver og omfatter først og fremmest
  • Rådgivning og vejledning tæt på skolelederne og direkte understøttelse i de personalejuridiske processer. Her skal der gives bistand til skolelederne/afdelingslederne i personalesagerne fra a til z. Den individuelle rådgivning og vejledning i enkeltsagerne skal foregå i et lærende perspektiv – så lederen dygtiggør sig.
  • Personalejuristen skal lave opfølgning/debriefing på de særligt vanskelige sager i form af opfølgende dialog med den pågældende leder. Ligeledes skal personalejuristen deltage i/ facilitere en sparringssamtale mellem skoleleder og personalejurist ved disciplinære sager og sygefraværssamtaler.
  • Personalejuristen skal også forestå en indsats i forhold til nyansatte ledere, så de bliver godt klædt på i forhold til personalejuraen, og der skal være særligt fokus på kompetenceudvikling for SFO/pædagogfaglige ledere og afdelingsledere
  • Optimering af opgaveflowet og kompetenceudvikling indenfor skoleområdet i forbindelse med personalejura, personalesager og ansættelsessager. Herunder understøttes at processer kører korrekt, og at ledelsen kompetenceudvikles i dette.
  • Øvrige ad hoc-opgaver vedr. personalesager indenfor skoleområdet, for eksempel optimering og opdatering af forhåndsaftaler og styrkelse af samarbejdet med de faglige organisationer

Den rette kandidat til jobbet skal kunne byde ind med følgende kvalifikationer
  • Der stilles krav som uddannet cand.jur. og erfaring med personalejuraen
  • Solid kommunal joberfaring
  • Godt kendskab til skoleområdet
  • Der stilles krav om ledererfaring og erfaring med at give ledersparring
  • Stærk i såvel mundtlig som skriftlig kommunikation

Vi lægger vægt på følgende personlige kvalifikationer
  • At du fungerer godt både som teamspiller og individuelt i opgaveløsningen
  • At du trives både ved skrivebordet og ”i marken”
  • At du begår dig naturligt på alle niveauer i en stor offentlig organisation
  • At du kommunikerer klart, ligeværdigt og empatisk

Organisatorisk placering
Personalejuristen er en del af personalejuridisk team, som aktuelt består af en leder og 4 personalejurister samt 2 studentermedhjælpere. Teamet er en del af Personale og HR, som udover personalejuridiske team omfatter HR-teams og lønkonsulenter. En del af arbejdstiden er med kontorplads ved sekretariatet for børn og skole.

Praktisk information
Stillingen er på 20 timer/uge.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og AC.

Ansøgningsfrist er den 30. januar 2026 med ansættelse hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler afholdes den 2. februar 2026.

Hvis du har spørgsmål
vedrørende stillingen, kan du kontakte leder af Personalejuridisk Team på mail steen.nielsen@randers.dk eller telefon 20 11 98 31.

 

Log ind