Nordsjællands Brandvæsen søger en IT-tekniker, der har kendskab til stabil IT-drift i bred forstand.
Vi er en tværfaglig enhed, der løser mange forskelligartede opgaver, og hvor du i særlig grad skal bidrage til udvikling og drift af vagtcentralens mange funktioner i forhold til den samlede IT-platform.
Vi arbejder i en mindre administration, hvor du vil få en erfaren it-kollega, som du kan sparre med, men du forventes selvstændigt at kunne løse mange opgaver. IT-funktionen har ud over almindelig IT-drift, som omfatter en døgnbemandet vagtcentral med høje oppetidskrav, også opgaver med radiosystemer samt pager-kalde-system, der anvendes til udkald af de deltidsansatte brandmænd.
Du vil modtage oplæring i disse specialsystemer, hvis du ikke har viden på området.
Udover opgaverne, der omhandler vagtcentralen, arbejder vi også med løbende digitalisering og automatisering af arbejdsopgaver på tværs af organisationen. Vi arbejder i dag med automatisering igennem integrationer dels udviklet af leverandører og dels via vores egen integrationsplatform.
Du kan forvente en stilling i et til tider hektisk miljø, men hvor vi også har fokus på trivsel. Som en naturlig del træder vi alle til, såfremt der opstår problemer, også uden for eget ansvarsområde.
Vi ser gerne, at du deltager i operative opgaver på holdleder- eller indsatslederniveau, men det er ikke et krav.
Dine primære ansvarsområder bliver:
Vi forventer, at du har:
Det vægter ekstra, hvis du har:
Du er som person ambitiøs i dit arbejde, og du ved, hvordan en vagtcentral teknisk er opbygget. Du formår at analysere og løse komplekse problemstillinger proaktivt, men også, når det skal ske akut.
Desuden evner du at være:
Vi tilbyder:
Nordsjællands Brandvæsen som arbejdsplads
I Nordsjællands Brandvæsen er der en positiv, uformel og direkte omgangstone. Vi har en kultur, hvor fagligheden brænder igennem, men hvor der også er plads til humor og sociale arrangementer.
Ansøgning
Søg stillingen senest 21. maj via Jobindex QuickApply.
Ansøgningsfrist
21. maj 2025
Tiltrædelse
1. juli 2025
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler uge 22 (ultimo maj)
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte administrationschef Camilla Grubbe på e-mail: camg@nsbv.dk og telefon: 51 33 31 33
Særlige bemærkninger
Det er en fordel, hvis du er uddannet brandmand, holdleder eller indsatsleder og kan indgå i brandudrykninger i dagtimerne. Det er ikke et krav, men noget vi ser meget positivt på.
Om Nordsjællands Brandvæsen
Nordsjællands Brandvæsen er et fælleskommunalt redningsberedskab efter § 60 i styrelsesloven og ejes af Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg kommuner. Beredskabets udrykningsområde dækker et geografisk areal på 287 km² og over 150.000 borgere.
Den primære opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, bygninger og miljøet ved ulykker og katastrofer. Opgaverne løses af brandfolk fra brandvæsenets fem brandstationer.
Nordsjællands Brandvæsen løser derudover en række andre opgaver i form af bl.a. hjælpemiddelcentraler, vagtcentral, servicevagt, kørselsafdeling samt uddannelses- og kursusvirksomhed.