Har du erfaring med IT-support, og har du tidligere arbejdet i en sundhedsfaglig kontekst, f.eks. på et sygehus? Så er det måske dig, vi søger til vores velfungerende IT-afdeling på Sygehus Sønderjylland.
Vi søger en serviceminded og løsningsorienteret IT-supporter med minimum 2 års erfaring til at styrke vores team. Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed, et godt fællesskab og en stor berøringsflade til kliniske og administrative brugere. Hele IT-afdelingen er i dag et team på 26 medarbejdere. Du kommer til at sidde på et fælleskontor med 4-5 IT-support kollegaer.
Om jobbet Du vil få en central rolle i den daglige IT-support og -drift på tværs af sygehusets matrikler (Aabenraa, Sønderborg og Tønder) hvor du bliver en vigtig kontaktperson for vores brugere. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Bruger- og enhedssupport via telefon, fysisk og Service Now
- Fejlsøgning og problemløsning i kliniske systemer og udstyr
- Installation og konfiguration af PC’er, printere og mobile enheder
- Deltagelse i mindre implementeringsopgaver og løbende vedligeholdelse
- Sparring med kolleger og tværgående samarbejde med øvrige afdelinger
Vi forventer, at du: - Har en relevant IT-supportuddannelse eller tilsvarende erfaring
- Har mindst 2 års praktisk erfaring med IT-support
- Har kendskab til arbejdsgange i sundhedssektoren – gerne fra et sygehus
- Er serviceminded, ansvarsfuld og har gode samarbejdsevner
- Er struktureret og kan bevare overblikket – også når det går stærkt
- Forstår og taler dansk
Vi tilbyder: - Et spændende og alsidigt job i et fagligt stærkt team
- En hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du gør en forskel for både patienter og personale
- Gode muligheder for faglig udvikling
- Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
Ansættelsesvilkår Stillingen er fuldtid med opstart 1. august 2025. Arbejdssted vil være på Sygehus Sønderjyllands matrikler, primært i Aabenraa, men med opgaver på tværs.
Ansøgningsfrist er 31. maj 2025. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-Chef Mads Østrup Troelsen på 25676400 eller matr@rsyd.dk.