It-specialist til arbejde med Privileged Access Management og Microsoft teknologier

fuldtid
It-specialist til arbejde med Privileged Access Management og Microsoft teknologier
  • Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
  • Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
Har du mod på at være med at implementere og drifte Skatteforvaltningens Privileged Access Management (PAM) løsning? Brænder du også for at arbejde med Microsoft teknologier og forretningskritisk applikationsdrift i blandt andet Azure? Vi har stort set alt fra Microsoft i flere datacentre til statens største cloud setup, og her kan du både lære og udvikle dig bredt. Så er du måske den It-specialist, vi søger til vores Center for Infrastruktur og Cloud i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST).

Din nye arbejdsplads - Center for Infrastruktur og Cloud
Center for Infrastruktur og Cloud er en veletableret og ambitiøs driftsorganisation med ca. 40 It-specialister, der står for alt håndtering af infrastruktur i flere moderne datacentre og i public cloud.

Vi er med i alle dele af processen, fra tilbudsskrivning og projekter, til daglig drift, fejlfinding og performance tuning. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige IT-områder dedikeret til infrastrukturdrift med stort setup på hele infrastrukturen samt nogle af samfundets mest spændende projekter. Uanset projektets størrelse kommer du som vores nye kollega til at gøre en mærkbar forskel sammen med de skarpeste hoveder i branchen. Vi har et godt arbejdsmiljø i kontoret, hvor der er plads til forskellighed og en god og imødekommende stemning.

Vi søger
Vi søger en kollega, der har erfaring med- eller lyst til at arbejde med Privileged Access Management. Vi vil få ansvaret for platformen og i den forbindelse vil der være udviklingsopgaver i forbindelse med projektet og implementeringen af PAM. På den længere bane vil opgaverne bl.a bestå i drift, vedligehold og overvågning, herunder oprette nye servere og vedligehold af servere.

Udover PAM vil du komme til at arbejde med løsningsdesign, drift, vedligehold og videreudvikling af Microsoft baserede platforme og applikationer, og du bliver en del af et engageret og specialiseret team, som supporterer vores projekter, DevOps og brugere, og hvor driften afvikles fra både eget datacenter samt i Cloud. Du vil få stort ansvar og deltager i teamets beslutninger. Det forventes desuden, at du vil kunne være aktiv i etablering og optimering af nuværende og fremtidige løsninger.

Opgaver
Du vil få ansvar for at arbejde med PAM i vores Windows team. Det vil derfor være en fordel, at du har kompetence og erfaring fra en stilling, hvor du har arbejdet med Microsoft infrastruktur på servere, klienter eller i Cloud.

Hverdagen er varieret, og du vil løbende blive involveret i projekter og i driftsopgaver inden for PAM og Windows infrastruktur, hvor dine personlige og faglige kompetencer vil komme i spil.

Du får et tæt samarbejde med en vores interne it-specialister, og du vil desuden få en bred kontaktflade med interne system ejere, arkitekter og leverandører.

Om vores nye kollega
Du trives i en rolle, hvor du arbejder selvstændigt og tæt sammen med dit team. Som person er du god til at kommunikere og kan lide at skabe relationer. Du er struktureret, følger op, er god til planlægning og trives med mange bolde i luften. Du motiveres af at have ansvar og kan drive mange typer opgaver på samme tid.

Vi søger en It-specialist med nogle års erfaring med Microsoft teknologier. Du behersker engelsk og dansk i skrift og tale.

Er du nyuddannet, så skriv i detaljer, hvad du kender til Microsoft teknologierne og hvor både din teoretiske og praktiske erfaring ligger.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 10. august 2025.

Vi forventer at afholde samtaler løbende og opstart den 1. oktober eller hurtigst muligt efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mike Vestergaard på telefon 72381429. I uge 29/30/31 kan du kontakte it-specialist Poul-Johan Haagerup på telefon 72374061.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Log ind