NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig. Transformation er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern. Derfor er vi nu ved at opbygge en koncernfælles programorganisation ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation.
Om os Vi leder i første omgang efter en række kolleger, der kan være med til at sikre den videre opbygning af programmet og levere på de mange spændende opgaver programmet har.
Programmet er organiseret i tre hovedspor:
- Eksekvering, bl.a. med ansvar for opbygning af en ny digital backbone samt gennemføre applikationsmigrering til den nye digitale backbone
- Digitalt fundament, bl.a. med ansvar for arkitektur, datamodel og -governance, sourcing og industrisamarbejde samt cybersikkerhed
- Forretning, bl.a. med ansvar for koordination og samarbejde med det operative niveau, efterlevelse af NATO styrkemål og ikke mindst digital transformation af koncernen
Til at støtte arbejdet i hovedsporene er der etableret et programsekretariat, der tager sig af programplanlægning, koordination og styring samt programmets økonomi og HR.
Om stillingerne Vi søger IT- entreprisearkitekter til Forsvarets digitale transformation, der har ekspertise i at omsætte forretningsstrategi til bæredygtig og styrbar IT-arkitektur.
Du bliver ansvarlig for at omsætte strategier, målsætninger og forståelsen for den aktuelle situation til konkrete målbilleder og rammesætning, der sikrer arkitekturens retning på tværs af koncernens domæner.
Du varetager en ledende rolle i at sikre sammenhæng mellem programinitiativer, teknologivalg og Forsvarskoncernens strategiske pejlemærker. Herunder ansvarlig for at drive en struktureret proces for arkitekturbeslutninger og vurdering af større ændringer og investeringer i forhold til den samlede arkitektur.
Du agerer som sparringspartner for løsningsarkitekter, programledelse, og forretningsansvarshavende aktører – herunder også domæneledelse.
Du bidrager med at synliggøre arkitekturen som styringsredskab gennem beslutningsfora, dokumentation og centrale værktøjer. Endvidere forventes du at kunne balancere styring med forretningsfleksibilitet og fremme en arkitekturforståelse i hele koncernen.
Om dig Vi forestiller vi os, at du har en relevant akademisk uddannelse gerne med speciale inden for data management og engineering.
Har du erfaringer fra stillinger i spændingsfeltet mellem det militærteknologiske og militæroperative område, i eller uden for Forsvaret, vil det ligeledes være fordelagtigt.
Vigtigst af alt er, at du er samarbejdsorienteret, struktureret, metodisk og omhyggelig. Du har en positiv og konstruktiv tilgang til løsningen af dine opgaver, og du er god til at indgå i et større, tværfagligt team, som løser opgaverne sammen med dig. Dette er vigtigt for, at den digitale og operative transformation bliver en realitet inden for den givne og ambitiøse tidsramme.
Du trives generelt med et stort selvstændigt ansvar for egne opgaver, og du er vedholdende i forhold til at følge dem til dørs. Du er god til at holde hovedet koldt og bevare overblikket i tilspidsede situationer uden at give køb på din faglighed. Du er desuden god til at kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Hertil kommer en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit faste tjenestested er på Strødamvej, København
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Glenn Jeilsø på telefon 24212228, som du kan drøfte stillingerne med eller som kan henvise til den rette person.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 32 66 5848.
Stillingerne er til besættelse snarest muligt og ansøgningsfristen er den 5. september 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende, så send os din ansøgning i dag!
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset uden baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på
www.Forsvaret.dk og om os på
www.fmi.dk