Har du en finger på pulsen inden for life science, biotek og biosolutions? Kan du få internationale virksomhedsledere i tale og overbevise dem at Odense er det bedste sted for deres næste placering? Er du god til at bygge netværk med virksomheder, brancheorganisationer og uddannelser? Odense Kommune har et klart mål om at danne rammer for 30.000 ekstra jobs i den private sektor inden 2035, og Odense Byråd har udpeget life science som en af de brancher, der skal satses på. Derfor udvider Invest in Odense indsatsen for vækst i life science branchen og søger en ny kollega.
Om stillingenDu bliver del af Invest in Odense, hvor du vil arbejde særligt tæt sammen med den kollega, der sidder med Life Science i dag.
Dine primære opgaver bliver at:
- Tiltrække life science virksomheder til Odense
- Identificere relevante virksomheder, kontakte beslutningstagere og opbygge internationale netværk, der fremmer kendskab til Odense i branchen.
- Styrke det lokale life science økosystem og arbejde for lokal vækst, fx via netværksaktiviteter og tæt samarbejde med lokale og nationale aktører.
- Bidrage til at de lokale life science økosystem har adgang til kvalificeret arbejdskraft.
- Bidrage til opstarten af en startup hub med adgang til laboratoriefaciliteter og kapital, i et partnerskab med relevante lokale og nationale aktører.
Indsatserne løftes sammen med dine nærmeste kolleger i Invest i Odense, godt bakket op af kollegaer i Marketing og Citybranding teamet og i samarbejde øvrige relevante aktører.
Invest in Odense har et imponerende track record på robot- og droneområde. Tæt koordineret med Invest in Denmark, og med fuld opbakning fra byrådet, går vi nu i gang med life science indsatserne. Men vi har brug for dine kompetencer og handlekraft for at lykkes
med vores ambitioner.
Om osInvest in Odense arbejder proaktivt med at tiltrække investeringer til byen med afsæt i unikke lokale styrkepositioner og vækstpotentialer. Vi arbejder altid i partnerskaber med lokale og nationale aktører, og vi prioriterer et uhøjtideligt miljø med fokus på høj faglighed, høje ambitioner og stærkt samarbejde.
Invest in Odense er del af kontoret Vækst & Turisme i Borgmesterforvaltningen. Sammen med to andre teams, Event og Turisme og Marketing & Citybranding, tæller kontoret i omkring 20 kolleger, som arbejder strategisk og helhedsorienteret for at realisere byrådets visioner: Vi bygger fællesskaber, som er retningssættende for byens transformation og bidrager til vækst og markedsføring af Odense.
Læse mere om
Life Science i Odense og
Invest in Odense.
Om dig- Du har mindst et par års relevant erhvervserfaring og et kommercielt mindset.
- Du har kendskab til erhvervsfremme, projektledelse og life science branchen. Måske dyb erfaring med en af delene.
- Du er i stand til at demonstrere forståelse af virksomhedernes strategier og udfordringer.
- Du behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt. Yderligere sprogkundskaber betragtes som en fordel.
- Du forstår, hvad det betyder at arbejde i en politisk styret organisation i krydsfeltet mellem den offentlige og den private sektor.
Som person er du en handlekraftig selvstarter med gode samarbejdsevner og en ambitiøs og resultatorienteret tilgang. Det er vigtigt, at du ser løsninger frem for forhindringer, og at du ikke mister overblikket i pressede situationer. Vi lægger desuden vægt på, at du er struktureret i dine metoder og sikrer dokumentation via organisationens elektroniske systemer.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdssted er Odense Rådhus, der er desuden møder ud af huset og du må regne med nogle aftenarrangementer og rejseaktivitet.
Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart 1. oktober 2025.
Stillingen, som er kategoriseret som specialkonsulent, er en projektstilling som udløber ultimo 2028. Der kan blive mulighed for forlængelse.
Vil du vide mere?Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Vækst & Turisme Joost Nijhoff på 40 46 90 01 (dog ikke i perioden 14. juli – 4. august 2025) eller Investment Manager Lone Krogsbøll på 51 77 73 44 (dog ikke i perioden 8. juli – 30. juli 2025).
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 6. august 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 14. august 2025. Kandidater, som inviteres til 2. samtale den 21. august 2025, kan blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse mellem de to samtaler og vil blive bedt om at oplyse referencer samt forberede en case, som skal fremlægges for ansættelsesudvalget.