Introduktionslæge i pædiatri søges til Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

fuldtid
Introduktionslæge i pædiatri søges til Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

Børn og Unge, AUH søger en reservelæge til en ét-årig introduktionsstilling i pædiatri. Stillingen ønskes besat pr. 1. September 2025. (stillingsnr. 6620-24-80-i-03). 

Om afdelingen 
Børn og Unge, AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 27.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Afdelingen er organiseret i tre sengeafsnit, én klinik, samt en akut børnemodtagelse. Ligeledes rummer afdelingen børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor behandlingsansvaret påhviler de kirurgiske specialer. Lægestaben består af cirka 60 speciallæger; 1 cheflæge, 6 ledende overlæger, 29 overlæger, 4 professorer, samt 27 afdelingslæger og 30 uddannelseslæger (almen praksis, kliniske genetik og pædiatri). Vi har på afdelingen 4 vagtlag: bagvagt, mellemvagt, forvagt og neonatalvagt.  

Om stillingen 
Som introduktionslæge i pædiatri på AUH vil du kunne opnå de nødvendige kompetencer for at kunne søge videre i en pædiatriske hoveduddannelse. Vi prioriterer uddannelse højt og har et erfarent korps af vejledere samt et uddannelses-team bestående af to UALO’ere og 2 UKYL’ere, som sørger for at du får et grundigt introduktionsprogram, får mulighed for at deltage i afdelingens strukturerede undervisningsprogram og for at du opnår erfaring og fortrolighed med alle dele af pædiatrien ved arbejde i akutmodtagelsen, sengeafsnittene og ambulatorierne (herunder også ca 1 gang/måned i vores ambulatorium i Horsens). Som introduktionslæge vil du indgå i forvagtslaget med todelt vagt fra tjenestestedet.  

Forventninger til dig 

  • At du har lyst til at lære og mod på at arbejde på en afdeling med et stort patientflow og værdsætter det læringspotentiale det udgør for dig. 
  • At du har lyst til at arbejde med børn og unge og indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienterne og deres familier. 
  • At du har lyst til at blive en del af uddannelsesmiljøet på afdelingen ved deltagelse i undervisning af medicinstuderende, sygeplejestuderende og lægekolleger i det daglige kliniske arbejde.  

Vi tilbyder 

  • En afdeling hvor du kommer til at indgå i tværfaglige teams med stor faglig ekspertise og erfaring  
  • En afdeling hvor uddannelseslæger har mulighed for sparring og supervision døgnet rundt 
  • En afdeling med høj forskningsaktivitet, hvor uddannelseslæger opfordres til aktiv deltagelse 
  • En afdeling der arbejder med nye tiltag for uddannelse og planer om et Børn og Unge Hospital 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingens uddannelsesansvarlige ledende overlæger Anne Kirkeby Hansen på Anne.Kirkeby.Hansen@Viborg.RM.dk eller Christian Høst på chrihoes@rm.dk.  

Ansøgningsfrist fredag den 6. juni 2025. Samtaler forventes afholdt 13. juni 2025, over middag. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind