Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, udvikling og samarbejde?
Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital søger en speciallæge i kirurgi til en 1-årig vikarstilling med fellowship i akutkirurgi med start 1. januar 2026.
Om os Afdelingen er fordelt på to matrikler – Hillerød og Frederikssund Hospital – og består af ca. 250 engagerede medarbejdere.
Afdelingen har 5 lægefaglige fagområdeteams:
- Akutkirurgi
- HPB/ECV (udredning)
- Kolorektalkirurgi
- Endoskopi
- Medicinsk gastroenterologi
Kerneområderne omfatter akutte kirurgiske patientforløb, galdevejslidelser, hernier, kolorektal cancer samt inflammatoriske og funktionelle tarmsygdomme.
Vores kirurgiske vagthold udgøres af en bagvagt i huset, overlæge bagvagt i tilkald, forvagt, mellemvagt og hjælpevagt.
Vi arbejder fokuseret med udvikling af vores kvalitet, såvel faglig, organisatorisk som patientoplevet. Vi har patientforløbsbeskrivelser på væsentlige områder, hvor ventetider, effektivitet, høj faglig kvalitet, medinddragelse af patienter og pårørende er omdrejningspunkter.
Vi prioriterer forskning i vores kerneområder.
Vi tilbyder - Et udviklende miljø med mulighed for at præge afdelingens faglige profil.
- Mentorordning og tæt sparring med erfarne kolleger.
- Aktiv deltagelse i kvalitetsudvikling og forskning inden for vores kerneområder.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på omsorg, omhu og samarbejde.
Vi søger dig, der - Er speciallæge i kirurgi.
- Har lyst til at indgå i vores akutteam og vagtfunktion (7-skiftet vagt afhængigt af profil).
- Er en stærk kommunikator med empati og gode samarbejdsevner.
- Trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på Omsorg og Omhu i samarbejde og kollegialitet.
- Aktivt vil deltage i arbejdet med kvalitetsudvikling inden for fagområdet.
- Har en forskningsprofil, hvor du kan løfte afdelingens forskning eller et kvalitetsarbejde og du kan omsætte forskning til hverdag
Vi forventer, at du via din personlighed og faglighed profilerer afdelingen professionelt internt og eksternt, samt at du udviser handlekraft og robusthed. Vi tilbyder en vikarstilling i et udviklende miljø, hvor du er med til at præge afdelingen.
Praktisk - Ansættelse sker efter overenskomst for Yngre Læger.
- Ansøgningen skal indeholde autorisation, CV inkl. operationslister samt dokumentation for kvalifikationer inden for de syv lægeroller.
- Ansøgningsfrist: 16. december 2025.
Samtaler afholdes løbende.
Vil du vide mere? Kontakt cheflæge Peter Svenningsen på tlf. 48 29 52 04 eller mail: peter.olsen.svenningsen.01@regionh.dk
Læs mere om os på www.nordjaellandshospital.dk.