Informationssikkerhedskonsulent med fokus på NIS2

fuldtid
Informationssikkerhedskonsulent med fokus på NIS2
  • Aarhus Kommune
  • 8210 Aarhus V

Vil du være med til at sikre, at Aarhus Kommune lever op til de nye krav i NIS2-direktivet?
Vi søger en engageret informationssikkerhedskonsulent, der vil være med til at koordinere, følge op og dokumentere vores indsats for cybersikkerhed og robusthed.

Dine Opgaver:

  • Medvirke til at gennemføre Aarhus Kommunes implementering af NIS2-direktivet
  • Koordinere og følge op på NIS2-tiltag og handlingsplaner på tværs af kommunen.
  • Sikre at risikovurderinger og sikkerhedskontroller gennemføres og dokumenteres.
  • Bidrage til beredskab, hændelseshåndtering og rapportering til relevante myndigheder.
  • Være med til at sikre et godt samarbejde med nøgleinteressenter i magistratsafdelingernes digitaliseringsafdelinger
  • Samarbejde tæt om governance og ledelsesrapportering.
  • Understøtte systemejere og leverandører med at efterleve NIS2-krav.
  • Bidrage til awareness og træning af nøglepersoner.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i at beskytte kommunens kritiske systemer og sikre stabil drift.
  • Et tæt samarbejde med dedikerede kollegaer inden for informationssikkerhed og cybersikkerhed.
  • Mulighed for faglig udvikling inden for cybersikkerhed, compliance og risikostyring.
  • En stor organisation, hvor din indsats har reel betydning for borgere og samfund.

Din profil:

Vi søger dig, der har

  • Kendskab til NIS2-direktivet og gerne erfaring med ISO 27001/27002 eller tilsvarende rammeværk.
  • Forståelse for it-sikkerhed og risikostyring – teknisk eller organisatorisk.
  • Gode samarbejds- og koordineringsevner og kan navigere mellem teknikere, ledere og myndigheder.
  • Erfaring med dokumentation, audit eller compliancearbejde er en fordel.

Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af it-sikkerhedsteamet i Strategi og Styring og kommer til at arbejde med It-sikkerhed i et team som varetager det tværgående koordinerende ansvar for både GDPR- og NIS2-compliance i en stor kompleks organisation. Vi har et tæt, dagligt samarbejde med Cloud-teamet, der varetager den operationelle sikkerhed, og du vil således komme til at arbejde i en organisation, hvor dine samarbejdspartnere er tæt på. Der er mulighed for at tage ansvar på et komplekst område og for at få faglige udfordringer og udviklingsmuligheder.

Du bliver en del af Strategi og Styring, som er ansvarlig for at sikre en fælles ramme og retning for udvikling, indkøb og implementering af digitale løsninger via et tæt samarbejde med de øvrige sektioner i Fælles It og Digitalisering og de decentrale digitaliseringsafdelinger i magistratsafdelingerne.  

Vi er et team bestående af projekt- og programledere samt Informationssikkerhedsmedarbejdere og er en afdeling, hvor det gode humør og høj kvalitet i opgaveløsningen er i centrum. Du vil få adgang til kollegial sparring på højt niveau i et uformelt miljø og med en moderne kultur.  

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionsleder Søren Laursen (sla@aarhus.dk; 29 20 42 36) eller NIS2-koordinator Bjarne Randrup (bjara@aarhus.dk)

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges. 

Ansøgningsfrist:  17-09-2025
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 39. Evt. 2. samtale finder sted i uge 39.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om os
Om Strategi og Styring

Strategi og Styring er en stabsfunktion i Fælles IT og Digitalisering i Borgmesterens Afdeling. 

Sektionen varetager en bred vifte af opgaver og ansvarsområder både i Fælles IT og Digitalisering, såvel som relateret til tværgående strategiske, styringsmæssige og administrative opgaver. Sektionens arbejde involverer 

  • Sekretariat og ledelsesbetjening
  • Økonomi og budgetplanlægning
  • Strategi og digital transformation
  • Porteføljeledelse, projektledelse og kontraktstyring
  • Informationssikkerhed

Strategi og Styring spiller en vigtig rolle som bindeled mellem Fælles IT og Digitalisering og magistratsafdelingerne, og skal understøtte det gode og værdiskabende samarbejde. 

Om Fælles IT og Digitalisering

Strategi og Styring er del af Fælles IT og Digitalisering, som består af i alt 6 sektioner. 

I Aarhus Kommunes centrale it- og digitaliseringsafdeling, Fælles It og Digitalisering, skaber vi fremtidssikrede it-løsninger og stabil drift for både medarbejdere og indbyggere i kommunen. Vi har ansvaret for den fælles it-infrastruktur og sætter de overordnede rammer for digitaliseringsindsatserne i kommunens seks magistratsafdelinger. Fælles IT og Digitalisering har omkring 150 medarbejdere.

Vi arbejder med:

  • Digitaliseringsstrategi og tværgående koordinering af digitaliseringsindsatsen i Aarhus Kommune.
  • Interessevaretagelse i forhold til fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringstiltag.
  • Databeskyttelse, Informations- og cybersikkerhed
  • Systemer og løsninger, der fremmer vidensdeling og produktivitet  
  • Aarhus Kommunes fælles data.
  • It-arkitektur og den fælleskommunale rammeinfrastruktur.
  • Kunstig intelligens, automatisering, både drift og udvikling.
  • Sikker og stabil drift af pc’er, telefoner, servere, print, netværk mv.
  • Support og service for it-brugerne. 
  • Drift og udvikling på supportplatform.
  • Løbende udvikling af it-infrastruktur.
  • Outsourcing og kontraktstyring af fælles it-drift.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind