Har du erfaring inden for IT-sikkerhed og datadrevet beslutningsstøtte – og trives du i et miljø, hvor både sikkerhed, politik og teknologi mødes? Så er du måske den Information Security Manager, vi søger til Cyberdivisionen. Om os Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og en af landets største it-organisationer. Vi løser sikkerheds-, drifts- og udviklingsopgaver, der sikrer kommunikation og it til forsvarets ansatte – uanset om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i ørkenen eller arbejder på kaserner og kontorer et sted i rigsfællesskabet. Cyberdivisionen har ansvaret for at indkøbe, udvikle og drive en stor portefølje af forsvarets it-systemer.
Stillingen er placeret i Cybersikkerhedsafdelingen, der består af to sektioner, hvor denne stilling er placeret i Cyber Security Guidance-sektionen, som varetager en bred vifte af opgaver inden for cyber- og informationssikkerhed, herunder rådgivning, systemsikkerhed, akkreditering, it-beredskab og GDPR m.m.
Om stillingen Som Information Security Manager i Cyberdivisionen bliver du en central aktør i arbejdet med at sikre, strukturere og operationalisere viden og data, så vi kan handle hurtigt, sikkert og strategisk. Du bliver ansvarlig for at udvikle og drive projekter, governance, struktur og processer, der gør det muligt at navigere i en digital og trusselspræget virkelighed – uden at gå på kompromis med sikkerhed eller beslutningskraft. Du vil sætte retning for viden, data og governance i frontlinjen af digitalt forsvar.
Som Information Security Manager vil du arbejde tæt sammen med både faglige eksperter, it-arkitekter, ledere og strategiske beslutningstagere – og skal kunne omsætte og formulere komplekse informationssikkerhedsproblematikker til skriftlige oplæg, som kan danne grundlag for beslutning.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Udarbejde skriftlige oplæg pba. indsamlet viden på tværs Cybersikkerhedsafdelingens emnefelter
- Yde rådgivning til chefer og kollegaer vedrørende informationssikkerhed
- Lede styringsinteressante opgaver og projekter i afdelingen
- Udvikle og forankre governance for informationssikkerhed og datastyring i Cyberdivisionen
- Understøtte ledelsen med datadrevet beslutningsstøtte i taktisk og strategisk regi
- Være bindeled mellem cybersikkerhed, informationsarkitektur og forretningsmæssige mål
- Bidrage til at opbygge en digitalt moden og informationssikker kultur
- Tilrettelægge udvikling af procedure, processer og løsninger, der understøtter både operationelle behov og politiske rammer
Vi tilbyder dig:
- En unik rolle i et område med stor samfundsmæssig betydning og politisk bevågenhed
- Indflydelse på, hvordan Forsvaret arbejder med data og information i en digital fremtid
- Et fagligt solidt miljø, hvor cybersikkerhed, governance og strategi kobles tæt sammen
- Gode muligheder for udvikling, ansvar og tværgående samarbejde i en kompleks organisation
- Et engageret kollegialt fællesskab og en tydelig fælles mission
Om dig Vi forestiller os, at du har:
- Du har en akademisk uddannelse suppleret med teknisk erfaring eller en IT-baggrund. Det vil være ønskeligt, hvis du har erfaring med it-sikkerhed/cybersikkerhed.
- Erfaring med projektstyring og datagovernance – gerne fra en offentlig myndighed eller en højt reguleret branche
- Forståelse for politiske og strategiske rammer i en sikkerhedsfølsom organisation
- Evne til at balancere sikkerhed, tilgængelighed og anvendelighed i data og information
- Skarpe samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af faggrænser, niveauer og domæner
- Et mindset, hvor struktur og overblik går hånd i hånd med fleksibilitet og forståelse for en operativ virkelighed
Ansættelsesvilkår Bemærk stillingen er slået op både civilt og militært.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit faste tjenestested vil være i Hvidovre.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lotte Nielsen på mail:
FMI-C-KOD11@mil.dk eller på telefon 5086 5830.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent ved Personelkommandoen Cindy Møller Larsen på telefon 3266 5187.
Ansøgningsfristen er den 18. december 2025. Stillingen ønskes besat pr. 1 februar 2026 eller efter aftale.
Vi beder dig søge stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning og dit CV og kopi af uddannelsesbevis samt eventuelt anden relevant dokumentation. Vær opmærksomhed på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.