Indkøbsassistent med stærke koordinerende evner

fuldtid
Indkøbsassistent med stærke koordinerende evner
  • Ecooking A/S
  • Gl. Skartved 11, 6091 Bjert

Er du vild med struktur, har sans for detaljer og får et kick af at se dine planer lykkes i praksis?
Trives du med at jonglere mange opgaver på én gang, holde hovedet koldt og samtidig skabe flow og overblik i daglige processer? Så er du måske den koordinerende indkøbsprofil, vi leder efter hos Ecooking – hvor ingen dage er ens, men struktur og samarbejde altid er nøglen til succes.

Om stillingen
Som vores nye indkøbsassistent bliver du en vigtig del af et dedikeret team, hvor vi hver dag arbejder for at sikre, at de rigtige varer er tilgængelige i rette mængder – til rette tid. Du vil få en bred rolle med både administrative og analytiske opgaver og være med til at skabe struktur, fremdrift og sammenhæng i vores indkøbsprocesser.

Dine primære opgaver vil være:

  • Koordinering og retroplanlægning af indkøb, så deadlines og leverancer overholdes
  • Oprettelse og vedligeholdelse af indkøbsordrer i vores system
  • Opfølgning på leverancer og tæt dialog med leverandører
  • Oprette og vedligeholde data i vores systemer, heriblandt vare stamdata.
  • Udarbejde og analysere statistikker og rapporter
  • Samarbejde tæt med både interne teams og eksterne leverandører

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling – gerne med indkøb, logistik eller supply chain
  • Har en god systemforståelse og arbejder hjemmevant i Excel og ERP-systemer
    (vi arbejder med Business Central)
  • Er struktureret, detaljeorienteret og trives med at have mange bolde i luften
  • Tænker fremad, har et stærkt drive og tager ansvar for at få opgaver helt i mål
  • Er nysgerrig på data og bruger statistik som et aktivt værktøj i dit arbejde
  • Er en teamplayer med godt humør og en positiv tilgang til hverdagens opgaver

Ekstra goder
Udover en attraktiv pakke og et spændende job i et fedt arbejdsmiljø får du nem adgang til effektiv hudpleje – noget, dine nærmeste sikkert også vil sætte pris på. Derudover kan du glæde dig til en lækker frokostordning, fast torsdagskage og fredagsrundstykker.

Om din (måske) kommende arbejdsplads
ECOOKING er en værdibaseret dansk virksomhed med store ambitioner og en klar mission: ”At skabe produkter, der først og fremmest virker og dernæst indeholder så meget naturlighed og økologi som muligt.”

Vi prioriterer et godt og inspirerende samarbejde baseret på værdierne ordentlighed, åbenhed og ærlighed. Vi sætter ambitiøse mål for vores vækst og fokuserer på konstant udvikling.
Samtidig er vi en ung virksomhed, hvor der er mulighed for at udvikle rutiner og påvirke dagligdagen.

Vi har kontor i Kolding i inspirerende lokaler, hvor vi er 50+ engagerede kollegaer i et travlt, godt og uformelt arbejdsmiljø. Vi ser frem til potentielt at byde dig velkommen som en del af vores ECOOKING-familie!

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV snarest muligt – vi indkalder løbende til samtale.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mvh. Allan Sørensen

Log ind