Vil du hjælpe Vejle Kommune med at realisere en effektiv og bæredygtig indkøbspolitik, så der bliver råd til mere velfærd? Er du analytisk stærk og vild med data?
Så er det dig vi søger.Om stillingenSom indkøbsassistent vil du fungere som nøglefigur i den daglige drift af kommunens indkøbs- og udbudsaftaler samt e-handelssystem. Endvidere, vil du skulle understøtte udbudsteamets udbudskonsulenter ved at følge op på de indgåede kontrakter, skabe struktur i aftalernes løbetid og identificere besparelsespotentialer igennem dataanalyse.
Dine opgaver bliver bl.a. at:- drifte og bidrage til optimering af kontrakter i samarbejde med leverandører og interessenter i Vejle Kommune
- implementere indkøbsaftaler internt i Vejle Kommune
- controlling på kritiske kontrakter, herunder risikostyring
- støtte udbudskonsulenterne med gennemførelse af EU-udbud via dataindsamling
- agere indkøbssupporter og rådgive til organisationen om brugen af indkøbsaftaler i e-handelssystemet, herunder dialog med forskellige brugere og institutioner
- udføre indkøbs- og markedsanalyser ud fra datasæt samt udarbejde gevinstberegninger
Vi forventer af dig, at du:- har analytiske kompetencer og stor forståelse for anvendelse af data
- har en struktureret tilgang til løsning af opgaver
- har kendskab til udbuds- og kontraktret
- har forståelse for controlling og styring af (offentlige) kontrakter
- har gode it-kundskaber, herunder, Excel og Power BI
- Har lyst til at drive projekter som bl.a. bidrager til den grønne omstilling og bedre compliance
- du er naturligt nysgerrig og undersøgende i din arbejdsform
Vi forventer desuden, at du vil være i stand til at begå dig i en politisk styret organisation, da du vil få tildelt ad hoc-opgaver på tværs af forvaltningerne.
Vi forestiller os du har relevant erfaring og uddannelse i forhold til flere af opgaverne, men vi har ingen specifikke krav, da det vigtigste for os er, at du har den rette indstilling og at arbejdsopgaverne vækker din interesse.
Om jobbetI Vejle Kommune har vi en ambition om at skabe de bedste rammer for borgere og medarbejdere. Centralt i den ambition ligger behovet for et fornuftigt og effektivt arbejde med styring af kontrakter.
Du bliver en del af en organisation, der har lyst til at udvikle sine medarbejdere, og du får mulighed for at networke på tværs af forvaltningerne samt med kollegaer fra andre kommuner. Derudover, lægger vi vægt på kontinuerlig og relevant kompetenceudvikling, og du vil mærke, at dine ønsker i den retning vil blive taget seriøst.
Om osDu bliver en del af et engageret team på i alt 10 medarbejdere i Udbud & Kontraktstyring, bestående af udbudsjurister, contract managers, en GDPR-jurist og en e-handelskoordinator. Teamet har bl.a. til opgave at udvikle Vejle Kommunes indkøb, drive udbudsforretninger og implementere byrådets grønne ambitioner på indkøbsområdet.
I afdelingen har vi fokus på høj faglighed og god sparring med hinanden samt fokus på et stærkt samarbejde og sammenhold med særlig vægt på trivsel og tryghed. Vi kommer hinanden ved og prioriterer også at se hinanden uden for arbejdstid fra tid til anden. Derudover har vi en uformel omgangstone, hvor humor og faglighed går hånd-i-hånd.
Udbud & Kontraktstyring er en del af afdelingen Strategi & Udbud i Økonomi & Arbejdsmarkedsforvaltningen, men vi arbejder på tværs af alle kommunens forvaltninger.
Vejle er Danmarks femtestørste kommune, og vi befinder os i en rivende befolkningsudvikling. Vi har en meget robust økonomi, som gør det muligt at investere i fremtiden og dermed arbejde videre med vores ambitiøse visioner og strategier.
AnsættelsesvilkårTiltrædelse hurtigst muligt.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og aftale om lokal løn.
Du får mulighed for løbende at tilrettelægge dit arbejde med brug af flextid, samt med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Flere oplysningerHvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Stabschef Malene Gros Poulsen på tlf. 29657593 eller mail:
mgpou@vejle.dkPå Vejle Kommunes hjemmeside:
www.vejle.dk kan du under ”erhverv” – ”Udbud og Indkøb” læse mere om Vejle Kommunes indkøb.
AnsøgningsfristVi skal have din ansøgning senest den 19. maj 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. maj 2025.
Send din ansøgningVi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning.
Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.