Indkøbs- og driftskoordinator med interesse for ESG

fuldtid
Indkøbs- og driftskoordinator med interesse for ESG
  • Erhvervsakademi Dania
  • Minervavej 63 8960 Randers SØ

Er du skarp til at optimere indkøb, bygninger og processer med blik for bæredygtige løsninger? Vil du have indflydelse, ansvar og en hverdag med mening? Er du struktureret, handlekraftig og ansvarlig?

Så er det dig vi søger som vores nye indkøbs- og driftskoordinator.

Dine primære arbejdsopgaver:
Du får en central rolle i at sikre effektiv drift og bæredygtige indkøb, samtidig med at du bidrager aktivt til vores ESG-indsats. Det er interessant for dig at balancere arbejdsdagen mellem hands-on driftsopgaver, projekt- og udviklingsopgaver. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med Danias bygningsinspektør og økonomi- og ressourcedirektør. Dine opgaver kommer blandt andet til at omfatte:

Indkøb og leverandørstyring

·       Udarbejde og vedligeholde indkøbsaftaler, herunder SKI-aftaler

·       Forhandle priser og vilkår med leverandører

·       Sikre ansvarlige og bæredygtige indkøbsvalg.

Bygningsdrift og vedligehold

·       Koordinere serviceaftaler og håndværkere

·       Overvåge forbrug og sikre optimal og bæredygtig drift

·       Analysere data og bidrage til energieffektivisering samt ressourceoptimering

·       Overblik over og optimere lokaleudnyttelse

·       Sikre, at vores bygninger understøtter et levende studiemiljø.

ESG og bæredygtighed

·       Implementere og følge op på ESG-initiativer

·       Indsamle og rapportere ESG-data samt udvikle ESG-rapportering

·       Tovholder i arbejdsgruppen for bygning og drift med ansvar for at identificere og implementere bæredygtige tiltag i driften.

Vi forestiller os, at du:

·       Har erfaring med indkøb og/eller bygningsdrift – gerne fra en lignende stilling

·       Har interesse for eller erfaring med ESG og bæredygtighed

·       Er struktureret, selvstændig, handlekraftig og god til at holde overblik

·       Trives med både administrative opgaver, projekt- og udviklingsopgaver

·       Kommunikerer klart og professionelt – både internt og med eksterne samarbejdspartnere

  • Bidrager til det gode kollegaskab og arbejdsmiljø

Vi tilbyder

·       Et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med gode kollegaer i en spændende organisation med højt til loftet

·       Gode muligheder for at udvikle dig såvel fagligt som personligt og med fleksible arbejdsforhold

·       En alsidig og meningsfuld rolle med stor indflydelse på den daglige drift og bæredygtige udvikling


Stillingen er nyoprettet og den endelige funktions- og opgavebeskrivelse udarbejdes sammen med dig, når vi har fundet det rette match.

Ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest derefter.

Ansættelsesstedet vil som udgangspunkt være Campus Randers, Minervavej 63 i Randers SØ, men løbende besøg på vores øvrige seks campusser fra Hobro i nord til Horsens i syd vil være en del af opgaven.

Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til den gældende statslige overenskomst. Endelig lønfastsættelse vil ske på baggrund af uddannelsesmæssig baggrund, kompetenceniveau og kvalifikationer.

Det forventes, at du har gyldigt kørekort B samt mulighed for at have bil til rådighed.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag den 16. september 2025. Ansøgninger modtaget via mail eller efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke komme i betragtning.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem, som du tilgår i bunden af opslaget.

Vi opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af ansøgning og CV, dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.

Yderligere oplysninger 
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde onsdag, den 24. september 2025 og 2. samtalerunde mandag, den 29. september 2025. Der vil forud for 2. samtalerunde blive anvendt personlighedstest.

Du kan læse meget mere om Erhvervsakademi Dania her https://eadania.dk/om-os/, hvor du bl.a. også finder vores kernefortælling.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og ressourcedirektør Sarah Svanberg på sasv@eadania.dk eller telefon 61 95 22 18.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind