I Afdelingen for Urinvejssygdomme på Gentofte Hospital søger vi en ny kollega.

fuldtid
I Afdelingen for Urinvejssygdomme på Gentofte Hospital søger vi en ny kollega.
  • Gentofte Hospital
  • Gentofte Hospitalsvej 1A, 2900 Hellerup
Hvorfor skal du så søge en stilling hos os?

Vi er en engageret sekretærgruppe på 20 sekretærer, og vi synes selv vi arbejder i en utrolig spændende afdeling.

Samarbejde og engagement, respekt, åbenhed, nærvær, professionalisme og loyalitet er personaleværdier vi vægter højt hos os. Vi har et rart og fleksibelt arbejdsmiljø, præget af en jovial omgangstone, der er krydret med et gran af humor.

Afdelingen for Urinvejssygdomme ligger på henholdsvis Herlev og Gentofte Hospital og på Gentofte matriklen tilbyder vi behandling for sten i urinvejene, vandladningsproblemer, godartet forstørrelse af prostata samt potensforstyrrelser.

Vi har desuden landsdækkende funktion inden for urininkontinensoperationer (kontinensslynger, kunstig lukkemuskel i urinrøret og nervestimulation af sakralnerven), årebrok i pungen samt potensforstyrrelser, (anlæggelse af penis protese).

Dit arbejdsområde omfatter de fleste opgaver, hvor du kommer hele vejen rundt om patienten, fra booking af ambulante tider, ombooking, afrunding af besøg i SP, arbejdslister, LPR-registrering, patientkontakt på callcenter, bestilling af undersøgelser m.m. Du vil komme til at arbejde med udredning- og behandlingsretten, alt sammen dagligt i et meget tæt monofagligt og tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker.



Og hvad med dig? Mon du

  • er uddannet lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller har en anden sundhedsfaglig baggrund
  • har erfaring med ambulatoriefunktion, dog er dette ikke et must
  • har erfaring med arbejdet i SP, dette er til gengæld et must
  • er selvstændig og ansvarstagende
  • tager medansvar for egen læring og udvikling
  • bidrager til et godt samarbejde og medvirker til at skabe det gode arbejdsmiljø
  • er fleksibel og ansvarsbevidst
  • er udpræget serviceminded og med en positiv indstilling




Vi står så til gengæld klar med

  • god introduktion og mentorordning indtil du er ”flyvefærdig”
  • godt tværfagligt samarbejde og fællesskab
  • høj faglighed og en tro på, at vi alle yder det bedste, vi kan
  • godt humør
  • varierede opgaver
  • medindflydelse og værdsættelse
  • mulighed for at udvikle dig, både personligt og fagligt.
  • at skabe rammer for at dine kompetencer kommer bedst muligt i spil hos os
  • mulighed for hjemmearbejde, når du er oplært
  • STOR LYST TIL AT FÅ DIG MED PÅ HOLDET




Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en 37-timers stilling, men mindre timeantal kan vi godt tale om. Vi er ret fleksible med dine arbejdstider, som ligger fra mandag til fredag i tidsrummet mellem 07.00 og 15.30, og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdag, når du er kommet godt ind i tingene.

Vi håber du vil kunne starte hos os 1. september 2025.

Løn i henhold til gældende overenskomst

Har du spørgsmål til stillingen er du altid velkommen til at kontakte teamtovholder Anita Frisk på telefon 38 67 29 28 eller Sundhedsadministrativ leder Lene Sørensen på telefon 38 67 28 30

Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på os, du kan blot ringe til Anita eller Lene og aftale en tid.



Søg stillingen via linket på siden senest fredag den 13. juni

Log ind