Hyggekrogen søger to tidsbegrænsede socialfaglige medarbejdere

fuldtid
Hyggekrogen søger to tidsbegrænsede socialfaglige medarbejdere
  • Læsø Kommune
  • 9940 Byrum

Da vi har to kollegaer, der går på barsel, søger vi to nye kollegaer til tidsbegrænsede ansættelser. Der er mulighed for selv at have indflydelse på timetallet i vikariaterne.

Hyggekrogen er Læsø Kommunes støttecenter. Her er opgaverne omkring bostøtte jf. servicelovens § 85, hjemmevejledning jf. servicelovens § 82 og § 85 samt opsøgende arbejde jf. servicelovens § 99 samlet.

Herudover er Hyggekrogen Læsø Kommunes dagbeskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud jf. servicelovens § 104.

Målgruppen er primært voksne fra 18 år med nedsat funktionsevne og/eller social og/eller psykisk sårbarhed.

Vores opgave er, via en socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats, at yde borgerne individuel støtte og samtaler i eget hjem. Derfor vil der være mange arbejdsopgaver, hvor du selvstændigt skal planlægge og udføre dit arbejde, ofte hjemme hos borgeren.

Du bliver en del af et team bestående af seks erfarne og kompetente kollegaer. Vores samarbejdskultur er kendetegnet ved, at vi er nærværende, engagerede, åbne og opmærksomme – hvilket betyder, at vores samarbejde er ligeværdigt og afgørende for, at opgaverne løses med den aftalte og forventede kvalitet og standard.

Dine arbejdsopgaver i forhold til borgerne:
  • At yde støtte i eget hjem med henblik på øget mestring af hverdagen
  • At yde støtte og hjælp til at opretholde struktur i hverdagen
  • At yde støtte og vejledning til etablering og vedligeholdelse af netværk
  • At yde støtte til træning i og udvikling af individuelle færdigheder
  • At planlægge og udføre aktiviteter i værestedet (Hyggekrogen)
  • Tilpasning og oprettelse af relevant dagbeskæftigelse
  • Weekendarbejde hver tredje weekend
Vi tilbyder:
  • Et socialfagligt udfordrende og spændende arbejde med stor indflydelse på eget arbejdsområde
  • Engagerede kollegaer, der tænker i nye baner og ser udvikling som en naturlig del af arbejdet
  • Aktivt samarbejde med borgerne og deres pårørende
  • En fleksibel hverdag
  • Oplæring og sparring i opgaverne
  • At du bliver en del af Danmarks bedste værested – i 2023 vandt vi denne pris
Vi forventer, at du:
  • Har et positivt menneskesyn, er tillids- og tryghedsskabende og en god rollemodel
  • Har en socialfaglig baggrund – eksempelvis pædagog eller pædagogisk assistent – eller stor interesse for området
  • Kan indgå i de mangeartede opgaver og være med til at fortsætte udviklingen af Støttecenter Hyggekrogen
  • Er autentisk og kan respektere både borgeres og kollegaers forskelligheder
  • Kan arbejde målrettet med motivation og udvikling
  • Er en komfortabel IT-bruger
Praktiske oplysninger:

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 12. juni 2025
Samtaler forventes afholdt: onsdag den 18. juni 2025
Vi ønsker opstart i den ene stilling den 1. juli 2025 og i den anden stilling den 1. august 2025. Vi er åbne for, at dit ugentlige timetal kan aftales.

I din ansøgning bedes du forholde dig til, at jobbet foregår på Læsø, samt at arbejdstiderne gør, at det ikke er muligt at pendle på dagsbasis.

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Teamleder Else Andersen, tlf. 20 41 27 31

Kørekort til almindelig bil (B) er en nødvendighed.

Log ind