Vil du arbejde med personale- og lønadministrative opgaver? Og drømmer du om at blive en del af et rigtigt godt team med engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger? Så er du måske vores nye kollega i Domstolsstyrelsens HR-center.
En afvekslende arbejdsdag med en bred kontaktflade Du bliver en del af Domstolsstyrelsens HR-center. Vi varetager de overordnede arbejdsgiveropgaver for Danmarks Domstole og er ansættelsesmyndighed for ca. 1000 ansatte.
Din arbejdsdag vil være afvekslende og bestå af personaleadministration i bred forstand for ansatte ved domstolene og i Domstolsstyrelsen. Du skal bl.a. i samarbejde med vores personalejurister lave stillingsopslag, ansættelseskontrakter, samt sager om løn og pension, administration af ferie og sygdom, refusionsanmodninger, tjenestefrihed mv.
Du får en bred kontakt til chefer og medarbejdere ved retterne og i Domstolsstyrelsen. Du vil også få et tæt samarbejde med Statens Administration.
Bliv en del af et engageret og fagligt stærkt team Vi er 21 engagerede medarbejdere i HR-centeret. Vores hverdag kendetegnes ved arbejdsglæde, videndeling, uformelt samarbejde og godt humør. Vi tager fælles ansvar og interesserer os for helheden.
Det er vigtigt for os at yde god og professionel service samt at løse vores opgaver med høj kvalitet.
Vi sørger naturligvis for at give dig den bedst mulige indføring i vores organisation, systemer og personaleadministrative processer.
Du har blik for detaljer og fokus på kvalitet og service Vi er på udkig efter en ny kollega, der
- har erfaring med personaleadministration og løn i staten
- sætter en ære i at levere et produkt af høj kvalitet til tiden
- er serviceminded og bliver motiveret af at hjælpe brugere og kolleger
- er grundig og struktureret, herunder god til selv at planlægge sin arbejdstid
- arbejder selvstændigt og selv kommer med løsningsforslag
- kan formulere sig klart og korrekt – både skriftligt og mundtligt – samt er god til tal.
Vi forestiller os, at du er kontoruddannet.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen besættes i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at aftale et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt.
Du bliver omfattet af en flekstidsordning og får mulighed for hjemmearbejde i op til to dage om ugen, når det er foreneligt med opgaverne.
Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt i København K og Amagerfælledvej 56 i København S. Du får arbejdssted på Amagerfælledvej 56.
Yderligere oplysninger Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på
www.domstol.dk. Her kan du også møde en række ansatte
i Domstolsstyrelsen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Tina Henriksen på tlf. 23 34 55 11.
Ansøgningen Vi skal have modtaget din ansøgning i vores rekrutteringssystem
senest torsdag den 11. september 2025. Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” på siden. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV og relevante uddannelsespapirer og evt. udtalelser.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Vi forventer at holde indledende samtaler den 18. og 19. september 2025 og 2. samtaler den 24. september 2025.