Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Hjørring Private Realskole søger en fastansat pædagog på 34 t/uge med start den 1. september 2025.
HPR er en traditionsbunden skole i udvikling, med en engageret, tværfaglig personalegruppe på omkring 70 ansatte og 750 elever.
Vi forventer, at du har flair for SFO-børn/indskolingselever, en energisk personlighed, kommer med visioner og idéer, og er parat til at deltage positivt og imødekommende i forældre-samarbejdet på skolen, og tage ansvar i aktiviteter og opgaver i den pædagogiske personale-gruppe, som i hverdagen fungerer som et selvstyrende team.
Du vil blive tilknytte den kommende 2. årgang i et årgangsteam med en pædagogisk kollega.
Vi ønsker en erfaren pædagog, gerne med skole-/fritidserfaring.
Vi er i alt 8 pædagoger, 1 medhjælper og studerende i vores pædagoggruppe.
Ansættelsen er, udover SFO-pædagog, også inkluderet skolepædagog i indskolingstimerne på en fast årgang i samarbejde med indskolingslærerne.
Ellers forventer vi at du har:
”alle børn gør det bedste de kan”
den pædagogiske opgave i et selvstyrende team, hvor alle løfter i flok
HPR er en traditionsrig skole, der gennem de senere år har gennemgået en pædagogisk og bygningsmæssig udvikling, der gør den til et tilvalg for vores forældregruppe.
Hjørring Private Realskole bygger på udvikling af personlig viden gennem høj faglighed og værdierne ansvarlighed, gensidig respekt, styrkelse af den enkeltes selvværd, trivsel og sundhed. Der arbejdes på at sætte den enkeltes ressourcer i spil på den bedst mulige måde.
Vi lægger vægt på at arbejde i et professionelt og anerkendende læringsmiljø, hvor alle er med til at bære og tegne skolens profil.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst mellem BUPL og FSL for pædagoger og pædagogisk personale ved Frie grundskoler.
I forbindelse med en evt. ansættelse, vil der blive bedt om såvel straffe- som børneattest.
Læs mere om Hjørring Private Realskole på vores hjemmeside www.hpr.dk eller ring til
afd. leder Trine Rasmussen, tlf. 96231200.
Ansøgning: ansøgning vedlagt CV, relevante eksamensbeviser og udtalelser
fremsendes i én samlet fil til:
job@hpr.dk med overskriften ”Pædagog”
Ansøgningsfrist: fredag den 1. august 2025
Ansættelsessamtaler: finder sted fredag den 8. august 2025