Vi søger en ny sygeplejekollega til team NV28. Vi kører ud fra Marskvej og hjælper borgere i eget hjem i området nær Digtervejene i Næstved. Kørekort er et krav.
Vi arbejder i små, tværfaglige teams, der mødes til daglig triagering og ugentlige møder, hvor vi drøfter borgerrelaterede problemstillinger med deltagelse af visitationen. Med forventningen om bidrag til denne tværfaglige, koordinerende sygeplejeindsats følger et lokalt forhandlet løntillæg.
Vi søger nu en sygeplejerske til det ene af vores tre små teams, som kan trives i blandede vagter (primært dag), og som kan balancere mellem at arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et kollegialt fællesskab på tværs af faggrupper. Vi er et team under udvikling, og vi søger derfor en kollega, der kan være med til at løfte i flok. Du skal have en positiv tilgang til problemstillinger og have lyst til at søge kreative løsninger. Mange borgere i primær sektor er multisyge, og derfor skal du kunne trives i arbejdet som generalist og ikke specialist.
Som en del af stillingen varetages også akutfunktionen i distriktet, hvor du i samarbejde med teamet, praktiserende læge eller vagtlæge skal foretage akutte vurderinger. Du skal have lyst og kompetencer til at vejlede kollegaer. Også akutfunktionen honoreres efter gældende aftale.
Vi har et løbende fokus på kontinuitet i borgerforløbet, og vi bestræber os på hver dag at levere den helhedsorienterede indsats. Som sygeplejerske vil du sammen med det øvrige team tage del i de daglige besøg hos borgerne, indgå i tværfaglig udredning i samarbejde med teamets ergoterapeut samt vurdere og uddelegere sygeplejefaglige indsatser til kollegaer.
Opgaverne er mange og varierende. Vi oplever et stigende behov for palliation, sårbehandling og IV behandling i eget hjem. Du vil modtage oplæring i de opgaver, du ikke har kendskab til, så du skal have lyst til at lære nyt. Udover de instrumentelle sygeplejefaglige opgaver, rummer en stor del af hverdagen koordinering og opfølgning i de enkelte borgerforløb.
Vi tror på, at en god velkomst har stor betydning i et jobskifte.
Derfor tilbyder vi
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DSR.
Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.
Arbejdstid pr. uge op til 37 timer med dækning hver tredje weekend (i gennemsnit), blandede vagter dag/aften (5-10 aftenvagter pr. kvartal i gennemsnit).
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Anna Lund Salminen på tlf. 2545 1816.
Ansøgningsfrist den 25. januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende i uge 4 og 5.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.