Her gør din faglighed en forskel – Blive socialpædagog på Psykiatrisk Center Glostrup

fuldtid
Her gør din faglighed en forskel – Blive socialpædagog på Psykiatrisk Center Glostrup
  • Psykiatrisk Center Glostrup
  • Børndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Vil du være en del af et engageret team, hvor høj faglighed, humor og udvikling går hånd i hånd? På afsnit 809 i psykiatrien søger vi en socialpædagog, som brænder for relationsarbejde og for at gøre en positiv forskel for patienter.

Vores vision er klar: Vi spiller hinanden gode – og arbejder hver dag for at bringe det bedste frem i både patienter og personale.


Velkommen til afsnit 809

Her modtager vi både afklarede og uafklarede patienter med alle former for akutte psykiatriske lidelser. Du får du mulighed for at bruge dine socialpædagogiske kompetencer i en meningsfuld og varieret hverdag, hvor vi arbejder med forbedringskultur – altid med patienten og de pårørende som aktive medspillere i behandlingen.

Afsnittet er normeret til 13 patienter. Du kan se frem til gode fysiske rammer, som tager udgangspunkt i de mest optimale rammer for både patienter, pårørende og personale. Alle patienter har enestue med eget bad og toilet, og vi har mulighed for skærmning ved behov.


Derfor skal du søge jobbet

  • Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb og vi tilbyder fast supervision. Du bliver også tildelt en mentor, som du følges med den første tid af ansættelsen.
  • Gode karrieremuligheder. Du får løbende mulighed for at dygtiggøre dig via relevante kurser. Fx i konflikthåndtering og gennem vedligeholdelsestræning.
  • Inddragelse og medindflydelse. Dine observationer og idéer er vigtige for os. Du bliver aktivt inddraget i faglige udviklingsprocesser og i optimering af arbejdsgange.
  • Høj trivsel og lavt sygefravær. Vi har et stærkt fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. Vi arbejder systematisk med at styrke det psykiske arbejdsmiljø og løbende følge op i fællesskab.

Vi ønsker en socialpædagog, der;

  • Sætter samarbejde højt og vil være med til at skabe forudsigelighed i en uforudsigelig hverdag
  • Bidrager aktivt til det kollegiale fællesskab og har en anerkendende tilgang til både patienter og kolleger.
  • Har mod på at være en del af et tværfagligt miljø, hvor vi løfter i fællesskab og lærer af hinanden.
  • Vil være med til at vedligeholde en tryg atmosfære for patienter og kollegaer
  • Brænder for faglig udvikling og ser muligheder frem for begrænsninger.
Ønsker du at vide mere om stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os? Kontakt afdelingssygeplejerske Karen Jurlander på tlf. 51583779, mail: karen.jurlander@regionh.dk eller assisterende afsnitsleder Anders Gregers Lind på tlf 38645590, mail: anders.gregers.lind.01@regionh.dk.


Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse fra 01.08.25 eller efter aftale

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen i blandede vagter.

Intensivt afsnit 809 ligger på Brøndbyøstervej 160, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.

Send din ansøgning!

Ansøgningsfristen er den 19. juni 2025. Samtaler afholdes løbende.

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Log ind