Sektion for GeoGenetik, Globe Institute, ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger en
Head of Outreach and External Communications – AEGIS & CAEG, GeoGenetics med tiltrædelse 15. oktober 2025 eller snarest derefter.
Om os Globe Institute er et ambitiøst institut ledet af internationalt anerkendte forskere. Instituttets faglighed går på tværs af discipliner, og der forskes i universets, jordens og livets oprindelse, udvikling, mangfoldighed og vedligeholdelse i en foranderlig verden.
Globe Institute udvikler endvidere tværvidenskabelige uddannelsestilbud til universitetets studerende og formidler bredt til offentligheden og leverer forskningsbaseret rådgivning til offentlige institutioner. Instituttet har ca. 270 medarbejdere og et samlet budget på omkring 400 mio. kr., heraf udgør en væsentlig del eksternt finansierede projekter fra danske og internationale fonde.
Sektion for GeoGenetik huser både grundforskningscenteret CAEG og AEGIS-projektet, som undersøger ancient environmental-DNA for at forstå fortidens tilpasninger til klimaændringer og bidrage med viden til nutidens løsninger inden for fødevarer, biodiversitet og bæredygtighed.
Dine arbejdsopgaver Som
Head of Outreach and External Communications – AEGIS & CAEG, GeoGenetics får du ansvaret for den eksterne kommunikation ved Sektion for GeoGenetik. Særligt skal du lede og implementere AEGIS Outreach and Impact Campaign, som skal øge AEGIS’ internationale synlighed. Dine kerneopgaver indbefatter:
- Implementering og videreudvikling af den godkendte kommunikationsstrategi for AEGIS.
- Projektledelse af AEGIS Outreach and Impact Campaign, herunder planlægning, koordinering og opfølgning.
- Faglig ledelse af et mindre kommunikationsteam.
- Udvikling og vedligeholdelse af AEGIS’ og GeoGenetiks digitale kommunikationsplatforme og visuelle identitet.
- Strategisk samarbejde med internationale medier, videnskabsformidlere og kreative partnere.
- Samarbejde med filmskaber om storytelling og projektkoordinering
- Planlægning og afholdelse af events.
Vi forventer • En relevant akademisk uddannelse – fx kommunikation, humaniora, naturvidenskab eller lignende.
• Erfaring med videnskabsformidling og strategisk kommunikation, gerne fra forsknings-, medie- eller kultursektoren.
• Kompetencer i at udvikle og lede formidlingsprojekter i samarbejde med forskere og kreative fagmiljøer.
• Stærke skriftlige og redaktionelle evner på både dansk og engelsk – og flair for at formidle komplekst indhold til forskellige målgrupper.
• Erfaring med at arbejde i tværfaglige og internationale miljøer, gerne i tilknytning til universiteter eller forskningsprojekter.
• Erfaring med projektledelse.
• Evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og strategisk, med blik for både detalje og helhed.
Vi tilbyder Vi tilbyder en enestående mulighed for at arbejde med kommunikation og strategisk formidling i krydsfeltet mellem banebrydende forskning og samfundsdebat. Dit hovedfokus bliver kommunikation omkring AEGIS, hvor du – sammen med et lille kommunikationsteam – skal gøre projektets forskning forståelig, nærværende og relevant for et bredt publikum, både i Danmark og internationalt. Stillingen omfatter desuden opgaver relateret til CAEG og øvrige aktiviteter i Sektion for GeoGenetik. Du får stor kreativ frihed og mulighed for at udvikle fortællinger, der gør forskning til en del af den offentlige samtale. Du bliver en del af et tværfagligt og inspirerende arbejdsmiljø i hjertet af København og får tæt samarbejde med førende forskere og kreative partnere. Her får du mulighed for at styrke den offentlige forståelse og dialog om klima, fødevarer og bioteknologiske løsninger.Bottom of Form
Læs mere om instituttet på:
globe.ku.dk Løn og ansættelsesforhold Ansættelsen sker som specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte sektionsleder Kurt Kjær, kurtk@sund.ku.dk Du kan også læse mere her Din ansøgning Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 7. september 2025, 23:59 GMT+2.
Yderligere spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til sektionsleder Kurt Kjær,
kurtk@sund.ku.dk Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.